23948sdkhjf

Dong overtager britisk havmøllepark

Dong Energy har netop indgået en langvarig aftale om drift og vedligeholdelse
af havmølleparken Lincs, som er en 270 MW stor havmøllepark ud for North East Lincolnshire i det østlige England.

Det er Centrica og Siemens Project Ventures, der sælger deres samlede ejerandel på 75 procent af Lincs til den britiske Green Investment Banks Financial Services-enhed og UK Green Investment Bank plc (i det følgende omtalt under samlebetegnelsen GIB).

Som led i denne transaktion har Dong Energy, der ejer de resterende 25 %, indgået en aftale med GIB om at overtage driften af Lincs fra Centrica i 15 år efter en overgangsperiode på 12 måneder, efter salget er gennemført.

- Vi er glade for udsigten til at skulle stå for drift og vedligeholdelse af Lincs. Det er første gang, vi overtager drift og vedligeholdelse af en havmøllepark, som vi ikke selv har opført, siger Jens Jakobsson, Senior Vice President, Operations hos Dong Energy Wind
Power og tilføjer:

- Jeg vil gerne takke Centrica og Siemens for et rigtig godt samarbejde om
Lincs. Nu ser vi frem til at styrke vores samarbejde med Green Investment
Bank, som også er vores partner i havmølleparken Westermost Rough, slutter
Jens Jakobsson.

Dong Energy leverer i dag drift og vedligeholdelse til 16 havmølleparker i
Storbritannien, Tyskland og Danmark. 

Fakta om Lincs

  • Havmølleparken Lincs på 270 MW består af 75 Siemens vindmøller på hver 3,6 MW.
  • Den ligger 5 sømil (knap 10 km) ud for Skegness i det østlige England.
  • Opførelsen af havmølleparken begyndte i 2010 under ledelse af Centrica.
  • Havmølleparken blev officielt indviet 1. august 2013.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.119