24 millioner til udviklingen af mere effektive solceller

De velkendte siliciumsolceller skal gøres endnu bedre.

De robuste og velkendte siliciumsolceller skal gøres endnu bedre ved, at der lægges et nyt solcellemateriale oven på silicium, som dermed bliver til en tandemcelle.

Det nye materiale CZTS (kobber-zink-tin-svovl) absorberer det synlige lys bedre og kan derfor gøre tandemcellen op til 50 pct. bedre end den normale siliciumcelle.

Forbedrer CZTS

En gruppe universitetsinstitutter er derfor gået sammen med tre danske virksomheder for at forbedre materialet CZTS, således at det kan få en højere effektivitet og indgå som øverste lag i en tandemcelle. 

CZTS er den alternative løsning for ALTCELL-projektet som et billigt, miljøvenligt og tilgængeligt materiale, der matcher silicium rigtig godt.

- En fungerende tandemcelle baseret på silicium og CZTS vil være en verdensnyhed. Med et effektivt solabsorberende øverste lag af CZTS er der et enormt perspektiv. En mere effektiv tandemcelle kan nemt bygges ind i solcellesystemer, kræver ikke mere plads eller større installationsomkostninger end en normal siliciumcelle og er fuldt ud kompatibel med de nuværende produktionsprocesser i industrien, siger Jørgen Schou, Seniorforsker og Gruppeleder på DTU Fotonik. 

Lav pris – Høj effektivitet

Det er målet, at CZTS-toplagets effektivitet skal være på 7 til 10 procent og være tilpasset siliciumcellen nedenunder, når projektet afsluttes efter tre år.

Læs også: Stop-and-go regime ikke hensigtsmæssigt

Det vil sige, at 7 til 10 pct. af den energi, der kommer fra solen, bliver omdannet til el af solcellen. I dag ligger den maksimale udnyttelse på 5 pct.

Dernæst er målet, at effektiviteten skal endnu højere op. 

Læs også: Regeringen vil bremse afgiftstab på solceller

Det betyder at et anlæg med den nye type solceller, hvad enten der er tale om en solcellepark eller om paneler på et hustag, vil kunne holdes nede på samme prisniveau som i dag. Det vil ligeledes betyde, at solcellerne, på grund af den forøgede effektivitet, vil tjene sig selv hjem væsentligt hurtigere. 

Innovationsfonden investerer 24 millioner kroner i projektet, der har et budget på 30 millioner kroner og løber over de næste tre år.

Om ALTCELL

ALTCELL er et bredt samarbejde mellem danske og udenlandske universitetsinstitutter og tre danske virksomheder, som i fællesskab skal bringe os et langt skridt på vejen mod en effektiv tandemcelle af CZTS og silicium. 

Projektets partnere

DTU Fotonik er et institut på Danmarks Tekniske Universitet med cirka 240 medarbejdere, der arbejder med lys-videnskab, herunder alle former for brug af lys og lyskommunikation. Mikro-gruppen arbejder med optiske materialer, der kan bruges til solceller, og har årelang erfaring i at producere tynde film, bl.a. til solceller. Gruppen har netop i samarbejde med DTU Nanotech og DTU Energi ved en lovende ny metode på rekordtid opnået en effektivitet på mere end 5 pct. for CZTS-solceller. Det vil sige, at mere end 5 pct. af den energi, som solen giver til solcellen, bliver omformet til el.

DTU Nanotech er et institut på Danmarks Tekniske Universitet med 215 medarbejdere, der arbejder med mange aspekter af nanoteknologi. Instituttet arbejder også i vidt omfang med solceller og fotoelektrisk katalytisk produktion af brint. Gruppen samarbejder med DTU Fotonik og DTU Energi og har netop opnået en effektivitet på mere end 5 pct. for CZTS solceller.

DTU Energi er et institut på Danmarks Tekniske Universitet med omkring 230 ansatte, der arbejder med funktionelle materialer og deres anvendelse i bæredygtige energiteknologier, lige fra solceller af forskellig type til termoelektriske materialer. Instituttet har i samarbejde med DTU Fotonik produceret tyndfilm, bl.a. til solcellematerialer, men har i øvrigt arbejdet med en bred vifte af energimaterialer.

Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet har gennem en årrække beskæftiget sig med silicium og andre halvledere og har derfor i halvledergruppen oparbejdet en international ekspertise i silicium med det formål at opnå en høj effektivitet. Gruppen har udstyr med hvilket silicium kan undersøges for defekter, der kan nedsætte effektiviteten.

School of Materials Science, Nanyang Technological University, Singapore samarbejder allerede nu med DTU om CZTS-solceller. Instituttet har erfaring i lignende solceller med selen i stedet for svovl og har rutinemæssigt opnået effektiviteter på 5-6 pct. med selenid-celler. Den lokale solcellegruppe har også deltaget i projekter med organiske celler.

Haldor Topsøe er et internationalt ledende, større firma i udvikling og produktion af katalysematerialer og har en enestående kompetence i funktionel uorganisk kemi og synteser. Haldor Topsøe ønsker at bruge sin ekspertise i faste brændselscelle-oxider og batterimaterialer til at udvikle et bedre udgangsmateriale til CZTS-absorber-materialet.

Inmold er et mindre firma med fokus på fabrikationsmetoder i nano-skala, som blandt andet er specialiseret i ultralyds-aktiveret spraycoating med blæk af nanopartikler, således at overfladen af den coatede overflade bliver homogen. Denne metode skal bruges til produktion af større flader med CZTS, som så kan bruges i storskalaproduktion af CZTS-absorbere i tandemsolcellerne.

Dansk Solenergi er et mindre firma, som er specialiseret i at fremstille moduler af traditionelle siliciumsolceller. Selskabet vil stille industrielle faciliteter til rådighed, således at CZTS kan på-sprayes siliciumceller under realistiske produktionsforhold, hvilket er en verdensnyhed.

 



Hold dig opdateret med Energy Supply DK

Kommentarer

Holger Skjerning
Fint at øge virkningsgraden!
Desværre er den her angivet meget lavt. Mig bekendt leverer et panel på 1,4 m2 ca. 230 watt peak, og da solstrålingens energitæthed er ca. 1000 W/m2, giver det virkningsgraden: 16,4%.
I praksis lidt mindre, da vinklen jo ikke er 90 grader hele tiden!
For øvrigt er det slet ikke prisen pr kWh, der er solcellers problem. Det er forsyningssikkerheden.
De lever ikke strøm morgen, aften og om natten og meget lidt i gråvejr. Derfor kommer der kun et betydeligt bidrag fra solceller i 12-15% af tiden. Og det gælder uanset prisen og uanset, hvor mange GW solceller du opsætter (i Danmark). Lidt mere i Syden.
Der skal derfor være 100% backup - eller import af strøm, når Solen ikke skinner.

Skriv kommentar
Forsiden lige nu

Alpha Offshore køber nyt

100 Vestas-møller til Texas

Her er Fairwinds nye havvindchef

Strid om udvidelse af Frijsenborg Biogasanlæg

Brand ved olievirksomhed i Kalundborg

Solcelleejere i offensiven mod minister

Bygningsreglementet strammer skruen

Svensk koncern køber to danske virksomheder

14 nye vindmøller til den Dominikanske Republik

Røde tal skal revancheres

MHI Vestas’ nye fabrik følger planen

Vestas vinder samlet hollandsk mølleudbud

Vindmølleproducenten dobler op på levering til hollandsk vindmøllepark

Succes for Salling Plast-fabrik selvom hovedmarkedet halter

Opfinder vil producere strøm i Lillebælt

- Vi har den højeste ydeevne, der nogensinde er set, siger han

Stort solcelleanlæg tager form

Fagblad: Apples datacentre kræver flere vindmøller end ventet

Fjernvarmeværk dropper solvarmelager

Salg af Nature Energy rykker nærmere

1

Fynboer satser 800 millioner kroner på biogas

3

Er dine børn sprængfyldte med energi?

Hvis ikke - så kan de blive det. Lad sommerferiens udflugt gå til en af Danmarks mange forlystelser, hvor energi og læring er i højsædet.

Mere varmt vand til Thisted Varmeforsyning

Dong Energy må ikke bare hæve priserne

Caverion bygger for Apple i Viborg

Ewiis bestyrelsesformand træder tilbage

- Jeg har bemærket, at der er rettet kritik mod min person, konstaterer Steen Dahlstrøm

Nørre Snede får nyt vandværk

Ugens rokader í bestyrelser og direktioner

Volvo vil kun lave el- og hybridbiler

Mærsk-redegørelse om 42 ton ulovlig udledning er mangelfuld

EUDP-projekt undersøger ny lovende type varmepumpe

Logstor udpeger midlertidig direktør

Mammoet varsler ny æra med to spritnye kraner

Nyt center skal vogte energispareindsatsen

Ugens rokader i bestyrelser og direktioner

Mærsk udledte ikke-godkendt kemikalie: 42 ton endte i havet

Dansker får ansvaret for Schneider Electric i Nordeuropa

Energiselskaberne energisparede for mere end de skulle

Se alle Medlemmernes egne nyheder

Rockwell Automation søger producenter, der gør en stor indsats for at opnå sikkerhed i højeste klass

Fremvisning af COBRA landkablet på Fanø

Vakuum i laboratorisk renrum hos José-Carreras Center for somatisk

Hvorfor ikke hjemtage din leasingbil fra Tyskland? - Vi klarer alt for dig.

Stratix 2500 let styret switch opfylder nye netværksbehov

CO2 neutralt website

Mangler I overblik over jeres udstyr?

Dagsprisen på Gaspoint Nordic

Momentum Gruppen A/S vil være repræsenteret med en stand på Husum Wind d. 12. – 15. september 2017!

"EnergiØkonomi er klart det bedste system, vi har brugt"

Kært barn har mange navne

Derfor er din CSR-politik vigtig på arbejdspladsen

Nyudviklet Epoxy - DanLam QR

Dagsprisen på Gaspoint Nordic

dag til dag levering 2017

Nicolai er udlært elektriker hos EL:CON – med flotte karakterer

Solbeskyttelse til dine fittings

Projektering af transformerstationer 10-20/0,4 kV

Dagsprisen på Gaspoint Nordic

Constructor præsenterer verdensnyhed på HI-messen

Opvarmning af tromler og IBCer

Dagsprisen på Gaspoint Nordic

Håndterer du ofte køreplader som vognmand Finn Levå på billedet her?

Ecodesign for ventilationsanlæg

Dagsprisen på Gaspoint Nordic

Send til en kollega

0.214