23948sdkhjf

BWSC udvider færøsk kraftværk for 200 millioner

Burmeister & Wain Scandinavian Contractor (BWSC) leverede det første nøglefærdige kraftværk til Færøerne for mere end 30 år siden.

Nu har selskabet netop indgået sin tredje kontrakt på projektet Sund 3 med energiselskabet Elfelagid SEV. 

Og det glæder CEO Anders Heine Jensen:

- Vi er meget glade for at have indgået denne kontrakt, da den er en bekræftelse af SEV’s fortsatte tillid til BWSC, siger han og understreger at han glæder sig til det fortsatte samarbejde. 

Sund 1, 2 - og nu 3

Sund 3-projektet er en udvidelse af de eksisterende Sund 1 og 2-værker og vil blive placeret cirka 10 km udenfor Thorshavn -  Samme sted som BWSC i 1983 og 1987 installerede de to totaktsmotorer, der stadig danner grundlag for elforsyningen på Færøerne. 

Kraftværket skal køre på tung fyringsolie (HFO) og er designet til at producere omkostnings- og brændstofeffektiv elektricitet.

Det nye kraftværk vil være udstyret med fire 9L 51/60 HFO dieselmotorer leveret af MDT og vil tilføje 37 MW til det eksisterende kraftværk.

Beklædt med græstørv 
Denne nye udvidelse af Sund-kraftværket er unik i design og layout.

Byggepladsen er et stenbrud beliggende ved fjorden Kaldbaksfjørður, og ydermurene vil være belagt med lokale sten og tagene med traditionel færøsk græstørv – begge dele med henblik på minimal vedligeholdelse og maksimal holdbarhed og lydisolering.

Atriummet beliggende ved siden af motorvejen, der forbinder hovedstaden med lufthavnen, har glas på ydersiden og vil om natten være lyst op, hvilket gør den synlig for rejsende til og fra Thorshavn.

Kontrakten har en værdi på omkring 200 mio. kr, og kraftværket forventes færdigt i december 2018.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096