Biobrændstoffer kan gøre transporten grøn

Mens debatten om at nedbringe den danske CO2-belastning har kørt på sit højeste, har transportsektoren de seneste seks år nedbragt udledningen med over fire millioner ton ved at blande biobrændstoffer i benzin og diesel. Det svarer til udledningen fra 350.000 biler. Og vi kan nå endnu længere ad den vej ved at blande stadig mere bæredygtigt biobrændstof i tanken og dermed gøre den eksisterende bilpark mere grøn.

Biobrændstoffer er ikke bare er den hurtigste, men også den billigste måde at begrænse CO2-udledningen på frem mod 2030. Det viser en ny rapport fra Nordisk Ministerråd, der beskriver, hvordan de nordiske landes klimaløsninger kan udbredes til andre lande og dermed bidrage til at reducere CO2-udledningerne. Ifølge Nordisk Ministerråd opnås den største samlede klimaeffekt ved, at bilerne bliver stadig mere effektive, og at der iblandes bæredygtige biobrændstoffer i benzin og diesel, så den eksisterende flåde bliver grønnere.

I årene frem mod 2030 vil nye teknologier som elbiler også få større udbredelse. Men selv hvis hver tiende solgte nye bil blev en elbil i 2020, vil langt størstedelen af bilerne på vejene i 2030 stadig være benzin- og dieselbiler.

Nordisk Ministerråd mener ikke, at den norske elbil-model, hvor elbiler gøres billigere, parkerer gratis, undgår vejafgift og kører i busbaner, bør udbredes til andre lande. Elbilerne vil vinde frem henimod 2030 uanset, om der gennemføres dyre politiske prioriteringer som i Norge. Det er nemlig teknologiudvikling og overordnede effektiviseringskrav til bilfabrikanterne, der primært driver elbiludviklingen, helt ligesom med udviklingen af mere effektive benzin- og dieselbiler de senere år. Derfor giver det bedre mening for økonomien, klimaet og samfundet at satse på biobrændstoffer og effektiviseringskrav frem mod 2030.

Liv i Maabjerg igen med nyt VE-direktiv?

Den grønne omstilling af transporten kommer ligesom omstillingen af det øvrige energisystem ikke af sig selv, så længe de grønne teknologier ikke er konkurrencedygtige. Men biobrændstofferne er trods alt den teknologi, der er tættest på at blive det. Derfor har EU-Kommissionen med sit udkast til et nyt VE-direktiv lagt op til, at der på EU-niveau skal iblandes 6,8 procent 2. generations biobrændstoffer produceret på restprodukter i 2030. Det sikrer en nødvendig efterspørgsel, men det er usikkert, om kravene er nok til at sikre tilstrækkelig kommerciel produktion. Måske er det nu, at der fra politisk side vises den nødvendige vilje og fleksibilitet i forhold til at få skabt en løsning for produktion af 2. generations biobrændstoffer i Danmark?

Det er ingen hemmelighed, at vi ærgrer os over, at Maabjerg-projektet, hvor avanceret bioethanol skulle produceres i samspil med biogas og fjernvarme, desværre ser ud til at være droppet, selvom projektet havde en fornuftig samfundsøkonomi og ville skabe op mod 1.000 permanente arbejdspladser. Teknologien til produktionen af de halmbaserede avancerede biobrændstoffer er ellers udviklet, enzymerne ligeså. Og råstoffet har vi på de danske marker.

Indtil videre ser det ud til, at vi må sætte vores lid til, at der uden for Danmark er bedre vilkår for at etablere produktion af avancerede biobrændstoffer, så bæredygtige biobrændstoffer i vores biler og lastbiler i fremtiden kan bidrage yderligere til den grønne omstilling af transporten.



Hold dig opdateret med Energy Supply DK

Kommentarer

Lasse Jesper Pedersen
Ja tak til biobrændstof, fx pba biogas, eller som DME. Det ærgerlige ved bioethanolen er bare, at produktionen vil lægge beslag på uforholdsmæssigt store mængder halm i forhold til energioutput og andre grønne biobrændstofteknologier. Forestiller vi os, at vi udnytter hele den danske halmressource til bioethanol, vil vi i et optimistisk skøn kunne producere hvad der svarer til 23 PJ transport brændstof. Sammenligner man det med det danske behov (~250 PJ), så dækker det knap 10 %, hvilket tydeliggør, at der altså er brug for helt andre løsninger.

Hertil kommer, at overskudsvarmen fra et anlæg på størrelse med Maarbjerg, passer dårligt ind i det danske fjernvarmenet, og både næringsstoffer og kulstof kun i begrænset omfang kan tilbageføres til jorden. I modsætning til fx DME, passer bioethanol også dårlig sammen med en stor dansk elproduktion fra vind og sol, da bioethanol ikke skaber yderligere synergi og mulighed for større integration af disse i andre sektorer.

Endeligt vil en stor dansk bioethanolproduktion også være afhængig af både størrelsen og den måde der drives landbrug på i Danmark. I en fremtid, hvor flere og flere landmænd fx vil omstille til økologi, eller hvor vi får mindre, eller anderledes drift på vores landbrugsarealer, vil der blive mindre og mindre halm til rådighed.

Med en stor satsning på bioethanolproduktion nu, risikerer vi at låse vores energiproduktion og bioressourcer fast i mange år fremover.

Søren Holst Kjærsgård
Inbicon, Maabjerg og Energibalance.
Inbicon i Kalundborg ofrede fra 2009 og 5-6 år frem en lille milliard på at eksperimentere med halm til ethanol fremstilling.
Vi mangler stadig at få at vide, hvor meget energi, der blev tilført i form damp, kul, el og halm, og hvor meget der kom ud igen i form af ethanol og andre brændsler.
Mine egne beregninger på et mangelfuldt men dog ikke helt fraværende datamateriale viser, at Inbicon foranledigede et betydeligt større kuldioxidudslip end der på nogen måde kunne spares ved ar erstatte benzin med bioethanol.
Så må vi bede Maabjerg om at fremlægge i det mindste budgettal for deb forventede kuldioxidreduktion.
Var halmen blevet brændt af direkte havde den derimod kunnet yde et bidrag til reduktion af kuldioxidudledningen

Skriv kommentar
Forsiden lige nu

Bølgeenergi: Crestwing får professionel bestyrelse

Efter ægtemandens død kører hustru Ruth Bloom udviklingen af bølgeenergianlægget Crestwing videre.

Vestas tilbage i førertrøjen

Boligforeninger tester ny energiteknologi

Vindmøller i landets skove må vente

Rambøll afdækker potentialet for havvind i USA

Kamstrups robotter kan blive en fordel i USA

Biogasanlæg til 75 millioner på vej

Gammel kending i direktørstolen hos MES

1

Danmark bedst på grøn energi

Ny tarifering for solcelleejere og industrielle værker sat på stand by

Opkøb baner vej for større fjernvarme-opgaver

Siemens lukker jysk fabrik: 430 mister jobbet

1

Polakker overtager konkursramt Aalborg-virksomhed

Se de nominerede til Energiforums Energi & Miljøpris 2017

Med det største antal indstillinger nogensinde, var det ikke nemt for dommerkomitéen bag Energi- og miljøprisen at vælge tre nominerede.

3

Munck i regulær lortesag

Billedserier & Videoer: Droner finder 44 mulige lækager

2

Solceller skal spare energi på Øresundsbroen

Energinetdk sender forskrift for batterianlæg i høring

Der mangler regler for, hvordan både små og store batterianlæg sluttes til elnettet.

All NRG får ny administrerende direktør

Industriens 230.000 ansatte sikres historisk uddannelsesløft

Derfor koblede værkerne i København af

Dominoeffekt fik to blokke på henholdsvis H.C. Ørstedsværket og Svanemølleværket til at koble ud.

Scanenergi overtager Helia Elsalgs kunder

Munk Energy sætter strøm til Faxe Vandværk

Lander millionaftale med Vestas

137 millioner tilbage til varmekunderne

Ugens rokader i bestyrelser og direktioner

Solid pipeline betyder hyringer i massevis i Aalborg-virksomhed

3

Molbohistorie om spildvarme: Varmepumper kører på gas

1

OK vil udrulle 115 varmepumper om året

Kunsten at få øje på en transformerstation

Det ser sort ud for fyrede Siemens-medarbejdere

Nu går Dong i gang med 660 MW vindpark

Mobilspil skal sikre lavt elforbrug - og de unge forbrugere

Flonidan lander ordrer på tusindvis af gasmålere

Elbilers fremtid er fortsat uvis efter delmøde

Varmen tilbage i København efter nedbrud

Se alle Medlemmernes egne nyheder

Dansk Halbyggeri mærker fremgang i bilbranchen

Dansk Procesventilation har færdiggjort anlæg til svejserøg, slibestøv og let olietåge

Ny plastpalle med samme dimensioner som en EUR-palle!

Det nye katalog fra Fyns Kran Udstyr er snart på gaden

Dagsprisen på Gaspoint Nordic

10" HMI til fantastisk pris

Konference om "Organisering, effektivitet og regulering i forsynings-sektoren"

Sikkerhedsdyser fra Silvent

Bo & Aktivitet, Aabenrå

Bondy A/S hjælper til med at maximer din vakuum transport.

"Sensorstyret" AFFALDSSPANDE i rustfri stål - Låget åbner og lukker automatisk - Fra 5 – 80 Liter

Fristende kampagne priser på REER sikkerhedslysgitter.

Fagmanden er en del af filterløsningen

House Of Energy har tilmeldt sig som udstiller på Energi-Messen 2017

Effektiv tømning af kølevandskar

Grønne varmepumper med den højeste iQ til det skandinaviske marked

Teknologi giver svømmehaller uden klordampe

Konference om "Organisering, effektivitet og regulering i forsynings-sektoren"

Natarbejde

Et godt alternativ til stålkanaler

Dagsprisen på Gaspoint Nordic

Opbevaring af farlige medier i arbejdslokaler

Vil du vide hvad Simulering kan gøre for din produktion?

Vil du have et mere driftssikkert varmeanlæg?

Flere medarbejdere ved Process Engineering A/S

Send til en kollega

0.2