Biobrændstoffer kan gøre transporten grøn

Mens debatten om at nedbringe den danske CO2-belastning har kørt på sit højeste, har transportsektoren de seneste seks år nedbragt udledningen med over fire millioner ton ved at blande biobrændstoffer i benzin og diesel. Det svarer til udledningen fra 350.000 biler. Og vi kan nå endnu længere ad den vej ved at blande stadig mere bæredygtigt biobrændstof i tanken og dermed gøre den eksisterende bilpark mere grøn.

Biobrændstoffer er ikke bare er den hurtigste, men også den billigste måde at begrænse CO2-udledningen på frem mod 2030. Det viser en ny rapport fra Nordisk Ministerråd, der beskriver, hvordan de nordiske landes klimaløsninger kan udbredes til andre lande og dermed bidrage til at reducere CO2-udledningerne. Ifølge Nordisk Ministerråd opnås den største samlede klimaeffekt ved, at bilerne bliver stadig mere effektive, og at der iblandes bæredygtige biobrændstoffer i benzin og diesel, så den eksisterende flåde bliver grønnere.

I årene frem mod 2030 vil nye teknologier som elbiler også få større udbredelse. Men selv hvis hver tiende solgte nye bil blev en elbil i 2020, vil langt størstedelen af bilerne på vejene i 2030 stadig være benzin- og dieselbiler.

Nordisk Ministerråd mener ikke, at den norske elbil-model, hvor elbiler gøres billigere, parkerer gratis, undgår vejafgift og kører i busbaner, bør udbredes til andre lande. Elbilerne vil vinde frem henimod 2030 uanset, om der gennemføres dyre politiske prioriteringer som i Norge. Det er nemlig teknologiudvikling og overordnede effektiviseringskrav til bilfabrikanterne, der primært driver elbiludviklingen, helt ligesom med udviklingen af mere effektive benzin- og dieselbiler de senere år. Derfor giver det bedre mening for økonomien, klimaet og samfundet at satse på biobrændstoffer og effektiviseringskrav frem mod 2030.

Liv i Maabjerg igen med nyt VE-direktiv?

Den grønne omstilling af transporten kommer ligesom omstillingen af det øvrige energisystem ikke af sig selv, så længe de grønne teknologier ikke er konkurrencedygtige. Men biobrændstofferne er trods alt den teknologi, der er tættest på at blive det. Derfor har EU-Kommissionen med sit udkast til et nyt VE-direktiv lagt op til, at der på EU-niveau skal iblandes 6,8 procent 2. generations biobrændstoffer produceret på restprodukter i 2030. Det sikrer en nødvendig efterspørgsel, men det er usikkert, om kravene er nok til at sikre tilstrækkelig kommerciel produktion. Måske er det nu, at der fra politisk side vises den nødvendige vilje og fleksibilitet i forhold til at få skabt en løsning for produktion af 2. generations biobrændstoffer i Danmark?

Det er ingen hemmelighed, at vi ærgrer os over, at Maabjerg-projektet, hvor avanceret bioethanol skulle produceres i samspil med biogas og fjernvarme, desværre ser ud til at være droppet, selvom projektet havde en fornuftig samfundsøkonomi og ville skabe op mod 1.000 permanente arbejdspladser. Teknologien til produktionen af de halmbaserede avancerede biobrændstoffer er ellers udviklet, enzymerne ligeså. Og råstoffet har vi på de danske marker.

Indtil videre ser det ud til, at vi må sætte vores lid til, at der uden for Danmark er bedre vilkår for at etablere produktion af avancerede biobrændstoffer, så bæredygtige biobrændstoffer i vores biler og lastbiler i fremtiden kan bidrage yderligere til den grønne omstilling af transporten.



Hold dig opdateret med Energy Supply DK

Kommentarer

Lasse Jesper Pedersen
Ja tak til biobrændstof, fx pba biogas, eller som DME. Det ærgerlige ved bioethanolen er bare, at produktionen vil lægge beslag på uforholdsmæssigt store mængder halm i forhold til energioutput og andre grønne biobrændstofteknologier. Forestiller vi os, at vi udnytter hele den danske halmressource til bioethanol, vil vi i et optimistisk skøn kunne producere hvad der svarer til 23 PJ transport brændstof. Sammenligner man det med det danske behov (~250 PJ), så dækker det knap 10 %, hvilket tydeliggør, at der altså er brug for helt andre løsninger.

Hertil kommer, at overskudsvarmen fra et anlæg på størrelse med Maarbjerg, passer dårligt ind i det danske fjernvarmenet, og både næringsstoffer og kulstof kun i begrænset omfang kan tilbageføres til jorden. I modsætning til fx DME, passer bioethanol også dårlig sammen med en stor dansk elproduktion fra vind og sol, da bioethanol ikke skaber yderligere synergi og mulighed for større integration af disse i andre sektorer.

Endeligt vil en stor dansk bioethanolproduktion også være afhængig af både størrelsen og den måde der drives landbrug på i Danmark. I en fremtid, hvor flere og flere landmænd fx vil omstille til økologi, eller hvor vi får mindre, eller anderledes drift på vores landbrugsarealer, vil der blive mindre og mindre halm til rådighed.

Med en stor satsning på bioethanolproduktion nu, risikerer vi at låse vores energiproduktion og bioressourcer fast i mange år fremover.

Søren Holst Kjærsgård
Inbicon, Maabjerg og Energibalance.
Inbicon i Kalundborg ofrede fra 2009 og 5-6 år frem en lille milliard på at eksperimentere med halm til ethanol fremstilling.
Vi mangler stadig at få at vide, hvor meget energi, der blev tilført i form damp, kul, el og halm, og hvor meget der kom ud igen i form af ethanol og andre brændsler.
Mine egne beregninger på et mangelfuldt men dog ikke helt fraværende datamateriale viser, at Inbicon foranledigede et betydeligt større kuldioxidudslip end der på nogen måde kunne spares ved ar erstatte benzin med bioethanol.
Så må vi bede Maabjerg om at fremlægge i det mindste budgettal for deb forventede kuldioxidreduktion.
Var halmen blevet brændt af direkte havde den derimod kunnet yde et bidrag til reduktion af kuldioxidudledningen

Skriv kommentar
Forsiden lige nu

Her er Fairwinds nye havvindchef

Strid om udvidelse af Frijsenborg Biogasanlæg

Brand ved olievirksomhed i Kalundborg

Solcelleejere i offensiven mod minister

Bygningsreglementet strammer skruen

Svensk koncern køber to danske virksomheder

14 nye vindmøller til den Dominikanske Republik

Røde tal skal revancheres

MHI Vestas’ nye fabrik følger planen

Vestas vinder samlet hollandsk mølleudbud

Vindmølleproducenten dobler op på levering til hollandsk vindmøllepark

Succes for Salling Plast-fabrik selvom hovedmarkedet halter

Opfinder vil producere strøm i Lillebælt

- Vi har den højeste ydeevne, der nogensinde er set, siger han

Stort solcelleanlæg tager form

Fagblad: Apples datacentre kræver flere vindmøller end ventet

Fjernvarmeværk dropper solvarmelager

Salg af Nature Energy rykker nærmere

1

Fynboer satser 800 millioner kroner på biogas

3

Er dine børn sprængfyldte med energi?

Hvis ikke - så kan de blive det. Lad sommerferiens udflugt gå til en af Danmarks mange forlystelser, hvor energi og læring er i højsædet.

Mere varmt vand til Thisted Varmeforsyning

Dong Energy må ikke bare hæve priserne

Caverion bygger for Apple i Viborg

Ewiis bestyrelsesformand træder tilbage

- Jeg har bemærket, at der er rettet kritik mod min person, konstaterer Steen Dahlstrøm

Clever udbygger ladenetværk til elbiler på Frederiksberg

Inden udgangen af 2017 vil Clever have sat strøm til i alt 120 nye 22 kW ladestandere i Hovedstadsområdet.

Solid lander kæmpestor mølleordre i Japan

Nørre Snede får nyt vandværk

Ugens rokader í bestyrelser og direktioner

Volvo vil kun lave el- og hybridbiler

Mærsk-redegørelse om 42 ton ulovlig udledning er mangelfuld

EUDP-projekt undersøger ny lovende type varmepumpe

Logstor udpeger midlertidig direktør

Mammoet varsler ny æra med to spritnye kraner

Nyt center skal vogte energispareindsatsen

Ugens rokader i bestyrelser og direktioner

Mærsk udledte ikke-godkendt kemikalie: 42 ton endte i havet

Dansker får ansvaret for Schneider Electric i Nordeuropa

Energiselskaberne energisparede for mere end de skulle

Se alle Medlemmernes egne nyheder

Kært barn har mange navne

Derfor er din CSR-politik vigtig på arbejdspladsen

Nyudviklet Epoxy - DanLam QR

Dagsprisen på Gaspoint Nordic

dag til dag levering 2017

Nicolai er udlært elektriker hos EL:CON – med flotte karakterer

Solbeskyttelse til dine fittings

Projektering af transformerstationer 10-20/0,4 kV

Dagsprisen på Gaspoint Nordic

Constructor præsenterer verdensnyhed på HI-messen

Opvarmning af tromler og IBCer

Dagsprisen på Gaspoint Nordic

Håndterer du ofte køreplader som vognmand Finn Levå på billedet her?

Ecodesign for ventilationsanlæg

Dagsprisen på Gaspoint Nordic

Hvad er fordelene ved flexleasing?

Anton er udlært elektriker hos EL:CON i Roskilde

Dansk Halbyggeri og Team Rynkeby indtager Paris

Dansk Procesventilation har færdiggjort udsugning af coating pulver-støv hos Boehringer Ingelheim

Dagsprisen på Gaspoint Nordic

Gunnebo ovalringe med den perfekte pasform til DIN 15401 og 15402-krankroge

En effektiv kreditpolitik kan sætte din virksomhed i førersædet

Miljølager til tromler og IBCer

Mange hundrede strømmer til ny, intelligent platform

Deltag i det 4. GF Vandteknologi Topmøde

Send til en kollega

0.183