Biobrændstoffer kan gøre transporten grøn

Mens debatten om at nedbringe den danske CO2-belastning har kørt på sit højeste, har transportsektoren de seneste seks år nedbragt udledningen med over fire millioner ton ved at blande biobrændstoffer i benzin og diesel. Det svarer til udledningen fra 350.000 biler. Og vi kan nå endnu længere ad den vej ved at blande stadig mere bæredygtigt biobrændstof i tanken og dermed gøre den eksisterende bilpark mere grøn.

Biobrændstoffer er ikke bare er den hurtigste, men også den billigste måde at begrænse CO2-udledningen på frem mod 2030. Det viser en ny rapport fra Nordisk Ministerråd, der beskriver, hvordan de nordiske landes klimaløsninger kan udbredes til andre lande og dermed bidrage til at reducere CO2-udledningerne. Ifølge Nordisk Ministerråd opnås den største samlede klimaeffekt ved, at bilerne bliver stadig mere effektive, og at der iblandes bæredygtige biobrændstoffer i benzin og diesel, så den eksisterende flåde bliver grønnere.

I årene frem mod 2030 vil nye teknologier som elbiler også få større udbredelse. Men selv hvis hver tiende solgte nye bil blev en elbil i 2020, vil langt størstedelen af bilerne på vejene i 2030 stadig være benzin- og dieselbiler.

Nordisk Ministerråd mener ikke, at den norske elbil-model, hvor elbiler gøres billigere, parkerer gratis, undgår vejafgift og kører i busbaner, bør udbredes til andre lande. Elbilerne vil vinde frem henimod 2030 uanset, om der gennemføres dyre politiske prioriteringer som i Norge. Det er nemlig teknologiudvikling og overordnede effektiviseringskrav til bilfabrikanterne, der primært driver elbiludviklingen, helt ligesom med udviklingen af mere effektive benzin- og dieselbiler de senere år. Derfor giver det bedre mening for økonomien, klimaet og samfundet at satse på biobrændstoffer og effektiviseringskrav frem mod 2030.

Liv i Maabjerg igen med nyt VE-direktiv?

Den grønne omstilling af transporten kommer ligesom omstillingen af det øvrige energisystem ikke af sig selv, så længe de grønne teknologier ikke er konkurrencedygtige. Men biobrændstofferne er trods alt den teknologi, der er tættest på at blive det. Derfor har EU-Kommissionen med sit udkast til et nyt VE-direktiv lagt op til, at der på EU-niveau skal iblandes 6,8 procent 2. generations biobrændstoffer produceret på restprodukter i 2030. Det sikrer en nødvendig efterspørgsel, men det er usikkert, om kravene er nok til at sikre tilstrækkelig kommerciel produktion. Måske er det nu, at der fra politisk side vises den nødvendige vilje og fleksibilitet i forhold til at få skabt en løsning for produktion af 2. generations biobrændstoffer i Danmark?

Det er ingen hemmelighed, at vi ærgrer os over, at Maabjerg-projektet, hvor avanceret bioethanol skulle produceres i samspil med biogas og fjernvarme, desværre ser ud til at være droppet, selvom projektet havde en fornuftig samfundsøkonomi og ville skabe op mod 1.000 permanente arbejdspladser. Teknologien til produktionen af de halmbaserede avancerede biobrændstoffer er ellers udviklet, enzymerne ligeså. Og råstoffet har vi på de danske marker.

Indtil videre ser det ud til, at vi må sætte vores lid til, at der uden for Danmark er bedre vilkår for at etablere produktion af avancerede biobrændstoffer, så bæredygtige biobrændstoffer i vores biler og lastbiler i fremtiden kan bidrage yderligere til den grønne omstilling af transporten.



Hold dig opdateret med Energy Supply DK

Kommentarer

Lasse Jesper Pedersen
Ja tak til biobrændstof, fx pba biogas, eller som DME. Det ærgerlige ved bioethanolen er bare, at produktionen vil lægge beslag på uforholdsmæssigt store mængder halm i forhold til energioutput og andre grønne biobrændstofteknologier. Forestiller vi os, at vi udnytter hele den danske halmressource til bioethanol, vil vi i et optimistisk skøn kunne producere hvad der svarer til 23 PJ transport brændstof. Sammenligner man det med det danske behov (~250 PJ), så dækker det knap 10 %, hvilket tydeliggør, at der altså er brug for helt andre løsninger.

Hertil kommer, at overskudsvarmen fra et anlæg på størrelse med Maarbjerg, passer dårligt ind i det danske fjernvarmenet, og både næringsstoffer og kulstof kun i begrænset omfang kan tilbageføres til jorden. I modsætning til fx DME, passer bioethanol også dårlig sammen med en stor dansk elproduktion fra vind og sol, da bioethanol ikke skaber yderligere synergi og mulighed for større integration af disse i andre sektorer.

Endeligt vil en stor dansk bioethanolproduktion også være afhængig af både størrelsen og den måde der drives landbrug på i Danmark. I en fremtid, hvor flere og flere landmænd fx vil omstille til økologi, eller hvor vi får mindre, eller anderledes drift på vores landbrugsarealer, vil der blive mindre og mindre halm til rådighed.

Med en stor satsning på bioethanolproduktion nu, risikerer vi at låse vores energiproduktion og bioressourcer fast i mange år fremover.

Søren Holst Kjærsgård
Inbicon, Maabjerg og Energibalance.
Inbicon i Kalundborg ofrede fra 2009 og 5-6 år frem en lille milliard på at eksperimentere med halm til ethanol fremstilling.
Vi mangler stadig at få at vide, hvor meget energi, der blev tilført i form damp, kul, el og halm, og hvor meget der kom ud igen i form af ethanol og andre brændsler.
Mine egne beregninger på et mangelfuldt men dog ikke helt fraværende datamateriale viser, at Inbicon foranledigede et betydeligt større kuldioxidudslip end der på nogen måde kunne spares ved ar erstatte benzin med bioethanol.
Så må vi bede Maabjerg om at fremlægge i det mindste budgettal for deb forventede kuldioxidreduktion.
Var halmen blevet brændt af direkte havde den derimod kunnet yde et bidrag til reduktion af kuldioxidudledningen

Skriv kommentar
Forsiden lige nu

Efter frasalg: Dong Energy i fyringsrunde

Byråd sender Vattenfalls MW-projekt i Nørrekær Enge i høring

Dong sælger olie- og gasaktiviteter for milliarder

Vind- og solenergi skaber millioner af nye job

Nu leverer Skærbækværket til fjernvarmenettet

1

Landsbyvarme kan bryde afhængighed af olie

1

Klumme: Her er konsekvenserne af en kommercialisering af varmeforsyningen

Elinstallatører skal registrere batterier

A2Sea-direktør: Vi får snart ny ejer

Ugens rokader i bestyrelser og direktioner

Varmeværk dømt for tredje gang

Vestforsyning med overskud på 61 millioner

Holstebros multiforsyningsselskab har sænket priserne, sparet på energien og skabt masser af lokale job

Aarhusiansk vindkonsulentfirma solgt

Nyt biogasanlæg kan rykke til Glansager

Vestas: Tysk vindauktion skaber frygt for stort prispres

Hjallerup gør sig varmepumpeklar

Omlægning af varmesystemet på RUC inspirerer udlandet

Kæmpe havmøllepark indvies i dag

Kamstrup klar med nyt vandcenter

4

Regeringen vil bremse afgiftstab på solceller

Frederikshavn vil trække mere varme ud af motorfabrik

Biogassen slår rekord i Maabjerg

Og så giver friheden til at regulere en lavere varmepris.

Fjerritslev Fjernvarme taber sag i Højsteret

Ugens rokader i bestyrelser og direktioner

Avis: Jysk-fynsk energi-direktør mistænkes for inhabilitet

Selv de vildeste ideer er en mulighed

Eniig og Nrgi indgår millionaftale med Prysmian

Bølgeenergi: Tredje gang var lykkens gang

1

Tre skarpe: Derfor har vi europa-rekord i elafgifter

Viasol oplever positiv efterspørgsel af lagringsenhed

Dansk Solcelleforening har fire ønsker til fremtidens energipolitik

Rigsrevisionen: Centrale dokumenter om Dong er væk

Pumperne på gyllestation står stille på femte år

Lego bygger vindmølle af 146.000 klodser

Husstandsmøller: Japan og positivlisten skal drive væksten hos HSWind

Vestforsyning vælger Vestas-møller til Gedmose-projekt

Se alle Medlemmernes egne nyheder

Nyhed! PRESENNINGER professionel kvalitet

Filterelementer i rustfri stål - høj kvalitet og lang levetid

Bred vifte af pneumatiske komponenter i rustfrit stål

Nyt filtermedie til fint processtøv

Weiss ved rejsegildet i Grenaa

Et gevind er ikke bare et gevind

4,3 MW anlæg sat i drift i Bardufoss

Det kører for DS Flexhal i Køge

Næsten service-fri nitrogengenerator til alle opgaver

Vis dine byggeløsninger på Building Green

Dansk Procesventilation har færdiggjort projekt med olietågeudsugning fra CNC-maskine

Endnu en Erikkila Spartan travers fra Fyns Kran Udstyr – leveret til kunde

Indvielse af anlæg designet af Process Engineering

Dagsprisen på Gaspoint Nordic

Special Produktion hos Granzow

Mean Well & Power Technic ApS, har her i weekenden afholdt en stor distributør konference

Prevas byder velkommen til 15 nye medarbejdere

Energioptimering af virksomheden – med mulighed for tilskud

Fedt i udsugningsfiltre øger energiforbruget

Har du den rigtige kabinetkøler?

Håndholdt XRF - Olympus Delta

Spar tid ved at plukke mere effektivt - vælg den rette plukkemetode

Trækfri luftfordeling med FBS loftpaneler

Dansk Procesventilation har færdiggjort central rengøringsløsning/støvsuger...

Dagsprisen på Gaspoint Nordic

Send til en kollega

0.474