Mens debatten om at nedbringe den danske CO2-belastning har kørt på sit højeste, har transportsektoren de seneste seks år nedbragt udledningen med over fire millioner ton ved at blande biobrændstoffer i benzin og diesel. Det svarer til udledningen fra 350.000 biler. Og vi kan nå endnu længere ad den vej ved at blande stadig mere bæredygtigt biobrændstof i tanken og dermed gøre den eksisterende bilpark mere grøn.

Biobrændstoffer er ikke bare er den hurtigste, men også den billigste måde at begrænse CO2-udledningen på frem mod 2030. Det viser en ny rapport fra Nordisk Ministerråd, der beskriver, hvordan de nordiske landes klimaløsninger kan udbredes til andre lande og dermed bidrage til at reducere CO2-udledningerne. Ifølge Nordisk Ministerråd opnås den største samlede klimaeffekt ved, at bilerne bliver stadig mere effektive, og at der iblandes bæredygtige biobrændstoffer i benzin og diesel, så den eksisterende flåde bliver grønnere.

I årene frem mod 2030 vil nye teknologier som elbiler også få større udbredelse. Men selv hvis hver tiende solgte nye bil blev en elbil i 2020, vil langt størstedelen af bilerne på vejene i 2030 stadig være benzin- og dieselbiler.

Nordisk Ministerråd mener ikke, at den norske elbil-model, hvor elbiler gøres billigere, parkerer gratis, undgår vejafgift og kører i busbaner, bør udbredes til andre lande. Elbilerne vil vinde frem henimod 2030 uanset, om der gennemføres dyre politiske prioriteringer som i Norge. Det er nemlig teknologiudvikling og overordnede effektiviseringskrav til bilfabrikanterne, der primært driver elbiludviklingen, helt ligesom med udviklingen af mere effektive benzin- og dieselbiler de senere år. Derfor giver det bedre mening for økonomien, klimaet og samfundet at satse på biobrændstoffer og effektiviseringskrav frem mod 2030.

Liv i Maabjerg igen med nyt VE-direktiv?

Den grønne omstilling af transporten kommer ligesom omstillingen af det øvrige energisystem ikke af sig selv, så længe de grønne teknologier ikke er konkurrencedygtige. Men biobrændstofferne er trods alt den teknologi, der er tættest på at blive det. Derfor har EU-Kommissionen med sit udkast til et nyt VE-direktiv lagt op til, at der på EU-niveau skal iblandes 6,8 procent 2. generations biobrændstoffer produceret på restprodukter i 2030. Det sikrer en nødvendig efterspørgsel, men det er usikkert, om kravene er nok til at sikre tilstrækkelig kommerciel produktion. Måske er det nu, at der fra politisk side vises den nødvendige vilje og fleksibilitet i forhold til at få skabt en løsning for produktion af 2. generations biobrændstoffer i Danmark?

Det er ingen hemmelighed, at vi ærgrer os over, at Maabjerg-projektet, hvor avanceret bioethanol skulle produceres i samspil med biogas og fjernvarme, desværre ser ud til at være droppet, selvom projektet havde en fornuftig samfundsøkonomi og ville skabe op mod 1.000 permanente arbejdspladser. Teknologien til produktionen af de halmbaserede avancerede biobrændstoffer er ellers udviklet, enzymerne ligeså. Og råstoffet har vi på de danske marker.

Indtil videre ser det ud til, at vi må sætte vores lid til, at der uden for Danmark er bedre vilkår for at etablere produktion af avancerede biobrændstoffer, så bæredygtige biobrændstoffer i vores biler og lastbiler i fremtiden kan bidrage yderligere til den grønne omstilling af transporten.

Artiklen er en del af temaet Klumme.