23948sdkhjf

Forsyningsledninger lyspunkt i koncernregnskab

Nedgang i både top- og bund hos Munck Gruppen - Forsyningsledninger trækker dog op.

Flere års uafbrudt vækst kulminerede med en omsætningsrekord i 2013/14, men siden er udviklingen i Munck Gruppen gået den modsatte vej.

Det netop offentliggjorte 2015/16-regnskab viser en samlet omsætning på 1.549 millioner kroner, hvilket er 4 procent lavere end i 2014/15 og 9 procent lavere end rekordåret 2013/14.

Resultatet før skat fulgte den nedadgående omsætningen og blev på 92 mio. kroner mod 134 mio. kr. før skat i 2014/2015.

Både divisionerne Munck Asfalt, Munck Civil Engineering og Munck Havne & Anlæg har haft lavere aktivitet det seneste år, hvorimod Munck Forsyningsledninger, der etablerer og renoverer forsyningsledninger, har haft stigende aktivitet og derfor har øget resultatet tilsvarende.

Aktiviteter & ordrebeholdning

I årets løb har Munck Forsyningsledninger blandt andet indgået en millionaftale med AffaldVarme Aarhus om vedligehold og renovering af fjernvarmenettet; der er indgået kontrakt med Energinet.dk om nedgravning af 90 kilometer 150 kV højspændingskabler, ligesom der er indgået kontrakt med Fjernvarme Horsens om udrulningen af 13,7 kilometer fjernvarmerør til et nyt område i Horsens.

- De har gjort et godt stykke arbejde, men det skal også siges, at de kommer op fra et lidt lavere niveau året før. De har haft lidt flere og lidt bedre kontrakter end tidligere, siger Hans Christian Munck til Energy Supply.

Selskabet slutter da også året med en fornuftig ordrebeholdning – med specielt øgede aktiviteter inden for kloakarbejder.

Det er dog ikke lykkedes Energy Supply at få konkrete tal for udviklingen i Munck Forsyningsledninger. 

Fremtidig udvikling

Selskabets strategi for de kommende år er som sidste år, at aktiviteten skal øges.

- På trods af den vækststrategi er det desværre ikke lykkes os at øge aktiviteten i de sidste to regnskabsår, men vi har en fornuftig ordrebeholdning og arbejder med tilbud på mange større og spændende projekter, som vi håber vil resultere i en stigende aktivitet i de kommende år, siger direktør Hans Christian Munck, 

 Munck Gruppen beskæftiger samlet set ca. 1100 medarbejdere.

Munck Gruppen A/S
mio. kr. 2015/16 2014/15
Nettoomsætning 1.549  1.615 
Bruttoresultat 156  196 
Driftsresultat 90  132 
Resultat før skat 92  134 
Årets resultat 71  103 
Egenkapital 580  559 
Overskudsgrad 5,8%  8,2% 
Regnskabsåret blev afsluttet 30. juni 2016.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125