23948sdkhjf

Dansk raffinaderi kobles på naturgasnettet

Der skal leveres millioner af kubikmeter naturgas om året.

Statoil Refining Denmark (Statoil) og Dansk Gas Distribution (DGD) har netop skrevet under på en aftale, der slutter Statoils raffinaderi i Kalundborg til DGD’s gasnet.

-  Statoil vil både benytte naturgassen i raffinaderiet til at producere damp og til anden opvarmning i processen, hvorved vi kan frigøre propan til salg i det lokale marked. Samlet set giver det en bedre økonomi, og derved styrker vi den samlede værdiskabning på raffinaderiet, siger administrerende direktør Jofrid Klokkehaug, Statoil.

På Statoil Refining Denmark Raffinaderiet i Kalundborg raffineres råolie og kondensat til LPG, benzin, dieselolie, fyringsolie og fuelolie.

Raffinaderiet har i dag en produktionskapacitet på op til 5,5 millioner tons olieprodukter om året.

Omfattende aftale

 Aftalen gælder et potentielt årligt aftag på ca. 50 millioner kubikmeter, og den ventes at være i drift med udgangen af oktober 2017.

Et aftag på 50 mcm svarer til gasforbruget i en større dansk provinsby, som f.eks. Horsens eller Sønderborg, hvis man medregner alle kommunens husholdninger, skoler, fjernvarme, industri mv.

Det er altså en meget omfattende aftale, parterne har indgået.

Introduktionstarif

Aftalen mellem parterne er ubegrænset set fra DGDs side af. Statoil kan dog opsige aftalen uden varsel.

Statoil har dog valgt at gøre brug af DGD’s specielle 10-årige introduktionstarif på distributionsbetaling for nye storkunder på gasnettet.

- Det betyder at aftalen de første ti år har en værdi for os på ca. 4 mio. kr. om året. Herefter en del højere, oplyser DGD i en mail.

Det skyldes, at Statoil som ny storkunde hos os får adgang til vores specielle 10-årige introduktionstarif på distributionsbetaling for nye storkunder på gasnettet.

- Vi er glade for, at Statoil fandt, at vores løsning var attraktiv. Samtidig sender den store aftale et stærkt signal om, at gasnettet spiller en afgørende rolle i energiforsyningen til danske industrivirk­somheder, siger Christian Parbøl, DGD. 

Dansk Gas Distribution er et netselskab under Energinet.dk. DGD står for transporten af gas til ca. 122.000 hjem og virksomheder i Syd- og Sønderjylland samt Vest- og Sydsjælland. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094