23948sdkhjf

Aalborg Energie Technik lander endnu en fransk stor-ordre

Første spadestik til et biomasseanlæg med en indfyret effekt på 63 MWt er taget.

Aalborg Energie Technik har i dag taget første spadestik til biomasseanlægget Cogéneration Biomasse de Novillars (CBN), der skal opføres ved papirfabrikken Gemdoubs i Doubs i regionen Bourgogne-Franche-Comté.

 Et moderne projekt

Biomasseanlægget kommer til at bestå af brændselshåndtering, en AET-Biomassekedel, dampturbine, røggas-rensningssystem samt dampforbindelse til Gemdoubs. Det vil have en indfyret effekt på 63 MWt, en elproduktion på 20 MWe og termisk effekt på 23,5 MWt.

Kraftvarmeværket vil blive designet således at det kan opfylde de krav, som den franske regering har stillet i forbindelse med CRE 4 udbudsrunden, og vil derfor have en samlet effektivitet på mere end 65%.

Det vil blive udstyret med AET's forbrændingssystem og AET's SNCR DeNOx-system, som sikrer et meget lavt emissionsniveau.

AET skal udover anlægget stå for drifts- og vedligehold over en længere periode.

Grøn energi produceret med træ fra lokalområdet

CBN-anlægget vil blive opført på papirfabrikken Gemdoubs grund. Det skal levere damp til produktionsprocessen, hvor affaldspapir genanvendes og bruges til fremstilling af papkasser og emballage.

Det biomassefyrede kraftvarmeværk skal levere 153 GWh/år grøn elektricitet, svarende til det årlige forbrug for 105.600 indbyggere, og 215.000 ton damp, som tidligere blev produceret ved hjælp af fossile brændsler. 

CBN nyder godt af den overflod af træ, der er i nabolaget, og det træ, der anvendes som brændsel, kommer fra en radius af 100 km fra anlægget, hvilket skaber jobs i den lokale træforsyningsindustri.

Femte anlæg i Frankrig

AET har indenfor de sidste år leveret fire anlæg til et andet fransk energiselskab, Cofely ENGIE (tidligere GDF SUEZ), inklusiv Bio Cogelyo Normandie, SODC Orleans, Biomass Energy Solutions Vielle Saint Girons, og Biolacq Energies.

Dette er første gang, AET's leveringsomfang inkluderer en hel drifts- og vedligeholdelseskontrakt til et projekt i Frankrig. AET har tidligere leveret sådanne ydelser i Storbritannien med stor succes.

- AET oplever pt. stor interesse for vores anlæg.  Vi ser ligeledes en øget efterspørgsel efter drifts- og vedligeholdelseskontrakter. I øjeblikket bygger vi to anlæg i Storbritannien: JG Pears Power (42 MWt / 12MWe) og Tilbury Green Power i London (125 MWt / 40 MWe). På Tilbury anlægget har vi ligeledes underskrevet en drifts- og vedligeholdelseskontrakt,  siger Erik Flemming Hansen, salgs- og marketingdirektør hos AET.

 Anlægsomkostningerne for CBN-anlægget på 87 millioner euro

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141