23948sdkhjf

250 millioner at spare ved skift til LED-lys

Se i hvilken del af landet, der kan spares mest.

- Små og mellemstore butikker kan i gennemsnit spare 31.032 kr. over syv år, hvis de udskifter til LED-belysning.

Sådan lyder konklusionen fra Energistyrelsen på baggrund af kampagnen ”Mindre strøm, mere bundlinje”.  

Se besparelsespotentialet fordelt på regioner nederst i artiklen.

1200 små- og mellemstorebutikker 

I oktober måned har over 1.200 små og mellemstore butikker rundt om i Danmark haft besøg af LED-konsulenter fra Energistyrelsen. Formålet med besøgene var at hjælpe butikkerne med at regne ud, hvor meget de kunne spare ved at udskifte deres belysning til LED. I alt 21 byer har haft besøg.

Cirka halvdelen af de besøgte butikker kunne spare penge ved at udskifte belysningen. Og besparelsespotentialet kunne findes på tværs af butikstyper og forretninger som for eksempel tøjbutikker, boligbutikker, frisører m.m.

 - De store besparelser ved at udskifte til LED bekræfter, at efterårets kampagne var et godt initiativ. Tallene i Energistyrelsens beregninger viser jo, at det på alle måder giver god mening for både el-regningen og klimaet, når de små og mellemstore butikker udskifter butikkens belysning, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.

Størst potentiale i hovedstaden og i tøj- og skobutikkerne

Efter besøgene i butikkerne har Energistyrelsens beregninger vist, at der især gemmer sig et potentiale i Region Hovedstaden, hvor den potentielle besparelse vurderes at være på over 80 mio. kr. Kigger man mere branchespecifikt på besparelserne, så er det især tøj- og skobutikker samt sportsforretninger, der kan spare på elregningen.

 - Jeg ved, at de fleste store forretningskæder har fokus på det her område, men jeg håber, at mange af vores mindre butikker rundt om i landet er blevet inspirerede af kampagnen. De penge, der kan spares, kan jo bruges til at udvide forretningen eller andre forbedringer, der kan være med til at skabe vækst i lokalområdet, siger Lars Chr. Lilleholt.

Det er første gang, Energistyrelsen kortlægger besparelsespotentialet ved LED-belysning i hele landet. Derfor er det også første gang, der er tal på, hvor meget butiksejere i de enkelte regioner kan spare. 

Top 10 over brancher med størst besparelsespotentiale

1.    Beklædning og fodtøj

2.    Sportsbutikker

3.    Tekstiler, bolig m.v.

4.    Ure- og smykkeforhandlere

5.    Kultur- og fritidsprodukter

6.    Forbrugerelektronik

7.    Optikere

8.    Frisører og personlig pleje

9.    Blomsterforretninger

10.  Specialbutikker med fødevarer

 

Kommenter artiklen (3)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093