23948sdkhjf

Siemens tjener flere penge på vind

Fjerde kvartal af regnskabssåret 2015/2016 bød på en lille fremgang i omsætningen og kraftig fremgang i overskuddet i koncernens vind-division.
Siemens’ Wind Power and Renewables-division kom ud af fjerde kvartal med en omsætning på 1,597 mia. euro (11,9 mia. kr.) svarende til en stigning på 6 procent i forhold til samme kvartal sidste år.

I samme periode steg overskuddet dog med hele 84 procent til 132 mio. euro (982 mio. kr.). Det fremgår af Siemens’ regnskab.

Fremgangen skyldes ifølge Siemens især højere produktivitet i både produktion og installation.

Til gengæld måtte man notere en tilbagegang i ordreindgangen på hele 56 procent. Den samlede ordreindgang endte på 1,205 mia. euro (9,0 mia. kr.) i kvartalet. Tilbagegangen skyldes dog hovedsageligt at man i fjerde kvartal 2014/2015 landede en enkelt kæmpeordre på 1,2 mia. euro (8,9 mia. kr.).

I hele 2015/2016 havde Siemens Wind Power and Renewables en omsætning på 5,976 mia. euro (44,5 mia. kr.) svarende til en stigning på 6 procent. Overskuddet steg med hele 190 procent til 464 mio. euro (3,5 mia. kr.).
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.187