23948sdkhjf

For 50 millioner biogas på Ausumgaard

Den 1. november 2016 blev der taget første spadestik til biogasanlægget på Herregården Ausumgaard på Holstebrovej 101 i Hjerm.

Biogasanlægget skal årligt producere ca. 8 millioner kubikmeter biogas, der opgraderes og sendes ud i naturgasnettet.

Gassen fra Ausumgaard vil kunne opvarme 2000 husstande på årsbasis, oplyser Ausumgaard på sin hjemmeside.

Tyske og lokale kræfter

Anlægget opføres af tyske Envitec, der leverer al teknik og mekanik til både biogas- og opgraderingsanlægget. 

I forbindelse med opførelsen af anlægget er der dog en meget stor opgave i jordarbejdet, med etablering af pladser, veje, afløbsforhold og opførelsen af en teknikbygning. Den opgave varertager Østermark Entreprenørforretning, mens en lokal elektriker, Ølby El, oplæres og tilknyttes anlægget.

Det bliver gasselskabet HMN, der skal aftage naturgassen, der føres via en rørledning fra anlægget på Ausumgaard til HMNs modtagestation på Drøwten i Struer. HMN vil stå for etablering af rørledningen og modtagestationen.

Placering og omfang
Biogasanlægget vil blive placeret umiddelbart syd- og sydøst for Ausumgaards eksisterende produktionsbygninger.

Der vil blive opført to reaktortanke øst for de to eksisterende gylletanke. Disse får en kapacitet på 2 x 5200 kubikmeter, og sættes ca. 3 m i jorden og får en overkant 4 m over jordoverfladen. Begge reaktortanke udstyres med et gaslager.

Syd for de to reaktortanke placeres teknikbygningen, som udover at indeholde eltavler og pumper også indeholder biogasanlæggets indfødningsystem.

Ausumgaard vil dagligt tilføre anlægget 100 tons biomasse i form af både flydende og fast biomasse.

Ausumgaard investerer 50 millioner kroner i biogasanlægget. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.975