23948sdkhjf

Dall Energy henter projektchef hos Vestforbrænding

Et Horizon 2020-projekt og en pose penge på 350.000 kr., en leverance til en større fransk koncern, en kontrakt med et tysk firma om el-producerende anlæg og en masse henvendelser fra danske virksomheder fik i sommer direktør for Dall Energy Jens Dall Bentzen til at gå på projektlederjagt. 

- Vi søger folk, primært projektledere, til at gennemføre projekterne, lød det i august fra Jens Dall.

Nu har Dall Energy så ansat Anders Emus som ny projektchef.

- Et stigende antal forespørgsler fra ind- og udland, har gjort det nødvendigt at ansætte en erfaren projektchef, der kan styre flere projekter, og samtidig bistå med at opbygge organisationen, siger Jens Dall Bentzen om årsagen til ansættelsen af Anders Emus.

Anders Emus kommer fra en stilling som afdelingsleder i Vestforbrænding og har tidligere arbejdet hos BWSC, FLS og MAN Diesel.

Med ansættelsen af Anders Emus er biomasse-ovns-udvikleren oppe på syv medarbejdere.

- Vi er ”et hold” på 7 ingeniører  og teknikkere, men de fleste er fortsat freelancere. I takt med at vi får flere projekter ind, bliver flere fast-ansatte, siger Jens Dall.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094