23948sdkhjf

Fjernvarmenet frikendt for brud

I sidste uge bad Aalborg Varme borgerne om hjælp til at finde det brud på ledningsnettet, der kostede 20 kubikmeter vand i timen.

Det betød at Aalborg Varme måtte spæde 40 kubikmeter vand til i timen, hvor man normalt kun spæder 20 kubikmeter til.

Dengang vurderede afdelingsleder Christian Engstrøm Jensen, at vandet forsvandt i et enkelt brud.

Men nu oplyser presseansvarlig fra Aalborg Kommunes Miljø- og Energiforvaltning Jan Schrøder at ledningsnettet er frikendt.

- Vores gennemgang har indtil nu frikendt ledningsnettet for brud, hvorfor der efter alt at dømme har været tale om en fejl på et teknisk anlæg et sted i systemet, skriver han i en mail til Energy Supply.

Men med over 3000 km underjordiske installationer, 80 pumpestationer og 5.000 tekniske installationer er det et større detektivarbejde, som Aalborg Varmes medarbejdere nu skal i gang med, for at kunne lokalisere årsagen til fejlen.

- Der er altså endnu ikke fundet en forklaring på det usædvanligt store vandtab, men der arbejdes på højtryk for at finde årsagen, oplyser Jan Schrøder.

Aalborg Varme afsluttede en større hovedrenovering af ledningsnettet i 2014.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109