23948sdkhjf

Firma tilbyder millionbeløb til lokale for at støtte kæmpe-møller

Få 60.000 kr. om året i 20 år – i alt 1,2 mio. kr. – mod at støtte opstillingen af seks nye kæmpevindmøller.

Sådan lød tilbuddet fra vindmøllefirmaet Vindteam til borgerforeningen i Sdr. Dråby på Mors, mens borgerforeningen i Idom-Råsted ved Holstebro har fået nogenlunde samme tilbud for at støtte et andet projekt, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Vindteam vil udskifte eksisterende små møller med langt større møller, der ofte møder lokal modstand. Derfor kræver Vindteam, at foreninger i et brev erklærer støtte til de nye vindmøller.

På Mors har borgere sagt massivt nej tak, og flere har kaldt det et forsøg på bestikkelse. I Idom-Råsted har man sagt ja tak og glæder sig til flere penge til lokal udvikling.

Anna Nielsen fra Sdr. Dråby har fået nok:

- De vil give os et hold kæft-bolsje for at støtte deres projekt, men den hopper vi ikke på. Det er bestikkelse. Man kan ikke købe ro og stilhed for de penge, de vil give til borgerforeningen.

I Idom er formanden for borgerforeningen, Dennis Thiesen, uenig:

- Vi får nogle midler til at skabe udvikling i vores område – vi ser det ikke som en måde at få os til at holde mund. Alle borgere kan fortsat gøre indsigelse, siger Dennis Thiesen.

Ifølge professor Peter Pagh fra Københavns Universitet er det ikke ulovligt.

- Det er ikke er særlig flatterende, at man skaffer opbakning ved at bestikke borgerforeninger. Det er dog ikke bestikkelse i retlig forstand.
Kommenter artiklen (4)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156