Vestas multi-rotor konceptmølle går ind i afgørende testfase

Nu kan man få multi-rotor-møllen at se ved selvsyn.

DTU og Vestas markerer på torsdag samarbejdet om Vestas multi-rotor konceptmølle, der går ind i testfase 2, ved et lille arrangement, der er gratis og åbent for alle.

Konceptmøllen er et unikt eksempel på, hvordan universitetsverdenen og industrien samarbejder om forskning og udvikling for at fastholde og videreudvikle den danske styrkeposition inden for vindenergi.

- I Danmark har vi engagereret os i vind på et tidligt tidspunkt i forhold til resten af verden. Vi har opbygget en unik viden inden for vindmølleteknologi og udnyttelsen af vindkraft, som i dag kommer hele verden til gode og udgør en vigtig del af Danmarks eksport. Successen skyldes især, at vi i Danmark har skabt et unikt samspil mellem viden og håndværk. Vi har investeret i udviklingen af stærke vindklynger, hvor private virksomheder og dygtige offentlige forskningsenheder samarbejder om at finde løsninger på fremtidens udfordringer på energiområdet, skriver Anders Vedel, Chief Technology Officer, Vestas og Peter Hauge Madsen, Institutdirektør, DTU Vindenergi i en kronik til Berlingske.

Nyt kapitel
Et godt eksempel på det nære samarbejde mellem forskning og industri kan nu opleves ved selvsyn på DTU Risø Campus.

Sammen med Vestas har DTU rejst en 900 kW multirotor mølle med hele fire rotorer monteret på ét tårn. Møllen udfordrer ideen om, at vindmøllerne kontinuerligt skal blive større for, at elprisen kan blive mindre.

Anden testfase af møllen vil potentielt markere et nyt kapitel i Danmarks førerposition inden for vindenergi, idet projektet demonstrerer, hvordan helt ny tænkning og helt nye tilgange kan skabe innovation i praksis.

Og det er blandet andet det, markeringen handler om; Danmarks, Vestas og DTU Vindenergis førerposition, som kun kan bevares, hvis alle parter hele tiden er innovative, udvikler og fintuner teknologierne, der skaber den afgørende forskel. Det understreger Anders Vedel og Peter Hauge Madsen:

- Vindenergi tiltrækker udenlandske forskere og kapital til Danmark og skaber samtidig grundlaget for nye eksporteventyr, så længe vi er først med de nyeste løsninger. Men skal vi fastholde vores førerposition i fremtiden, er det afgørende, at vi accelererer innovation og forskning og sikrer gode rammer for uddannelse af arbejdskraft og test og demonstration.

Tid & Sted
Arrangementet finder sted torsdag den 15. september 2016 kl. 15.00 på DTU Risø.

Det er åbent og gratis for alle.

{{ visitor.ipAccess.member.name }}

{{ visitor.ipAccess.corporateClient.name }}

{{ visitor.user.name }}

Vestas multi-rotor konceptmølle går ind i afgørende testfase

Medlemmernes egne nyheder

Mest læste

Job i fokus

Seneste nyheder

Udvalgte artikler

Udvalgte nyheder fra forsiden

Grønne øer vil på finansloven - Lokalbefolkningen skal med på råd

100 millioner til jyske PtX-projekter: Det kan blive dine

Dobbelt-op på omsætningen og røde tal på bundlinjen hos vindmølle-virksomhed

Tvist med Ørsted sender havnearbejdere i strejke

Elnetselskabet N1 ansætter ny administrerende direktør

Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega


Preben Maegaard 13. september 2016 17:12 Rapporter upassende indhold	Kommentar: Det gentages flere gange, at projektet med de fire vindmøller på samme tårn skulle være med til at accelerere innovation og forskning. Men der mangler fra DTU's og Vestas' side en seriøs og troværdig fortælling om, hvad man mener med at udfordre en idé om, at fire små vindmøller på hver 225 kW på samme tårn kan gøre vindenergi billigere. Er det fordi det er lettere at masseproducere små end store vindmøller? Er et firgrenet tårn billigere end 4 almindelige tårne? Er det fordi man kommer højere op, hvor der er mere vind? Eller er der helt andre forklaringer? Det er for tyndt at tale om, at fordi man gør et eller andet nyt, så skulle det i sig selv være med til at sikre den ofte omtalte danske førerposition, når det gælder vindenergi. De fire rotorer ser spektakulære ud. Men vil den form for vindmølle visuelt set, og når det gælder støj, have lettere ved at vinde accept hos den af vindmøllen berørte lokalbefolkning end eksempelvis en 900 kW vindmølle, som potentielle danske kunder i dag må købe i Tyskland? Det må initiativtagerne da have gjort sig nogle tanker om, når der bliver lanceret et projekt til et flercifret millionbeløb. Man ønsker formentlig, at det skal blive taget alvorligt i offentligheden. Ellers svarer det til, at en stor bilfabrik i samarbejde med et universitet præsenterer en spektakulær form for meget hurtig sportsvogn, som alle ved aldrig vil komme i produktion - samtidig med at parterne eventuelt ikke gør nok for at nedbringe emissionerne i de biler, der allerede sælges. En sådan form for ekstravagance kan nemt give bagslag. Dersom man ikke kan forklare sig bedre, end man kan læse sig til på DTU's hjemmeside, bliver i annonceringen af 4-mølle projektet tilbage, at man vil imponere offentligheden med noget nyt og særpræget blot for at få omtale og aflevere et mantra om, at der skal bevilges flere penge, der "accelererer innovation og forskning og sikrer gode rammer for uddannelse af arbejdskraft og test og demonstration." Men dersom det særprægede ikke i sig selv bygger på et teknisk økonomisk bæredygtigt rationale, bliver projektet til noget flippet, der ikke berettiger til at bevilge flere offentlige midler til forskningen i vindenergiteknologi. Eller er man måske indenfor vindenergiforskningen ved at løbe tør for ideer, der er innovative og seriøse nok til at udløse bevillinger, fordi der efter en 40-årig indsats er tale om en moden industriel sektor, hvor forbedringerne vil være marginale i forhold til den forskningsmæssige indsats? Det er der eksempler på fra andre industrielle sektorer. Dersom der er tale om oprigtige ønsker fra samfundets side om at gøre vindkraft billigere, så er det i dag andre forhold, der skal tages op, end at lave en spektakulær vindmølle. Bare for at nævne nogle eksempler, der ikke kan afvises med, at det jo har noget med politik at gøre, som om det ikke også var tilfældet med offentlige midler til teknisk F&U, skal nævnes: Der eksporteres overløbsstrøm til foræringspris og vindmøller stoppes, når det blæser meget; kommunale forvaltninger spilder mange penge på planlægning af vindmølleprojekter, som lokalbefolkningen alligevel afviser; det gør vindmølleprojekter dyrere, når de gennem opkøb er med til at betale for affolkning af hele lokalsamfund; og ikke mindst, vindmøllegrunde kapitaliseres i dag på en måde, så alle forskningsmæssige fremskridt til billiggørelse af vindenergi bliver neutraliseret, alle forhold der kan gøres noget ved, dersom hensigten er at gøre vindenergi billigere. Vindenergi skal i samfundsmæssig henseende betragtes som en helhed, hvorfor det ikke kan retfærdiggøres at anvende offentlige bevillinger, medmindre de primært anvendes til at sætte ind, hvor hindringerne for en omstilling til 100% vedvarende energi fremtid er mest synlige. Nedenfor er anbragt en række citater. "Møllen udfordrer ideen om, at vindmøllerne kontinuerligt skal blive større for, at elprisen kan blive mindre" "private virksomheder og dygtige offentlige forskningsenheder samarbejder om at finde løsninger på fremtidens udfordringer på energiområdet" "afgørende, at vi accelererer innovation og forskning og sikrer gode rammer for uddannelse af arbejdskraft og test og demonstration."

Fl Nielsen 15. september 2016 08:06 Rapporter upassende indhold	Du må have læst artiklen forkert. De er i en test fase. De mange oplysninger du søger kan derfor først besvares når testen er færdig. Det er faktisk meget almindeligt at man tester løsninger uanset om det er møller, biler eller noget helt andet. Mange idéer dør derefter, mens nogle få holder vand og kan videreudvikles. Alle de idéer der dør er dog ikke forgæves. Man høster som regel en masse øvrige erfaringer, bl.a. på de enkelte komponenter m.m. Hvis ikke man må afprøve nye og nogle gange måske skøre idéer, ja så går udviklingen jo i stå. Forstår ikke din negative holdning.

Preben Maegaard 20. september 2016 11:44 Rapporter upassende indhold	Flemming Nielsen: Jeg ved særdeles udmærket, hvad det vil sige at teste vedvarende energianlæg. Det ved jeg i kraft af, at jeg har arbejdet med den slags i 30 år. Efter at have læst DTU's hjemmeside om 4-vindmølle projektet, og det er den, jeg henviste til i mit indlæg, konstaterer jeg, at der intet står om, hvad afprøvningerne går ud på, og hvad de skal føre frem til. Man kan jo ikke teste uden at have en ide om, hvad man vil teste, og vi begynder ikke ved år nul, når det gælder vindenergi. Når man gennemfører et test program bestemmer instrumenteringen og testningens afvikling, hvilke forhold man kan få svar på, og det kunne man udmærket havde oplyst offentligheden om fra DTU's side. Der er ved tilfældigheder gjort vigtige opdagelser indenfor F&U ved utilsigtet at hælde to væsker sammen eller at tabe en glaskolbe på gulvet, men det er næppe den form for forskningsmetodik, som Flemming Nielsen henviser til? Jeg vil kalde det arrogant og nedladende ikke at kommunikere ordentligt, eftersom der er talrige mennesker i dette land, der er i stand til at forholde sig til, hvad der kan være perspektivet i en afprøvning som den bemeldte. Selv om DTU VInd har et næsten monopol på området, behøver man ikke med fraser at tilsløre det, man modtager skattekroner til at udføre. Senere er det kommet frem, at der kan komme værdifuld viden frem om turbulensen mellem de 4 rotorer, og der er også blevet nævnt andre ting, som virker seriøse nok. Men det er ikke den slags, som Peter Hauge Madsen, direktør for DTU Vind, siger noget om. Han bruger testningen af vindmøllen med de fire rotorer som anledning til at fortælle, hvor vigtigt det er, at tilføre DTU Vind flere bevillinger. Sådan må man læse teksten. Det lyder næsten som i gamle dage, hvor man på samme adresse fik det danske samfund til at poste enorme summer i atomenergikommissionens håbløse forsøgsanlæg, indtil kræfter udefra fik sat en stopper for det. Lad offentligheden få at vide, hvor det er, at DTU Vind vil sætte ind; hvor er Danmark måske kommet bagefter, hvilke styrkepositioner har man etc., frem for at komme med en hel masse klichér uden substans. Alle kan jo komme med noget om eksport, beskæftigelse, uddannelse, forskning mv. Det kan godt være, at det er bedst at give pengene til DTU Vind, men meget tyder på, at det ikke er på det vindteknologiske område, at der er brug for en særlig indsats. Det nytter ikke stort at forske i billiggørelse af vindmøller, når de stadigvæk støjer for meget eller der sker en neutralisering af forskningens resultater gennem kapitalisering af vindmøllegrundene eller vindmøllerne stoppes, så snart det blæser godt, hvilket fordyrer vindenergi. Det peger på en ændret prioritering indenfor vindenergiforskningen, hvor der på andre universiteter og viden centre kan være løsninger og potentialer, som det er i samfundets interesse at tilføre økonomiske ressourcer. Det er ikke spor negativt at forlange, at alle fingrene skal op på bordet, når bevillingerne skal fordeles. Tværtimod.

Gert Ottosen 7. december 2016 11:43 Rapporter upassende indhold	Hvorfor anvender Risø Statens penge på et multitårn når de i 35 år har haft kendskab til det normale tårn med to spiraler med en lille stigning ca. 1 gange d. Den gang mente Patentstyrelsen og DTH: at det var det samme som skorstensspiralerne der har en stigning på 5 gange D. , Derfor tog det 9 år at få Dansk patent,det er aldrig blevet testet på Risø. Men spiralerne er nu testet lil Brokabl overflader til Femeren broen som ikke til noget, resultatet af testen blev at belastningen blev 35 % mindre og egenfrekvensen blev 95% mindre . Derfor vil det være idielt til en bagløber mølle . Brokablet og og vindmølletårnets form er helt ens det er kun diameteren der en anden. Fordelen ved spiraltårnet er at vinden bliver ledet forbi tårnet og der er ikke en alle! af hvirvler efter tårnet ,derfor bliver der mindre vibrationer i vingerne og dermed mindre belastning på de bevægelige dele i toppen af møllen og støjen mindsker betydeligt.