23948sdkhjf

Stor ordreindgang åbner op for målerproduktion i Danmark

Nye produktionshaller skal huse produktionen af en ganske særlig, nyudviklet måler.
En historisk storordre på 1,4 millioner gasmålere til ejerne af det hollandske naturgasforsyningsnet Liander, Stedin, Delta Netwerkbedrijf og Westland, har været startskuddet til mangt og meget hos Flonidan.

- Ordren kickstartede en helt ny proces. Siden har vi fået 15 nye medarbejdere, fortæller Marketing Manager Lis Muusmann, der selv er blandt de 15 nye ansigter ansat hos Flonidan inden for det seneste år.

Alene i den seneste tid er der kommet en CCO, en Senior Product Manager og en Quality Manager Specialist til.

Produktion i Horsens
Ordren på de mange millioner målere har dog ført til meget mere end nye ansigter.

- Vi får produceret langst størstedelen af vores gasmålere i udlandet, men vi har haft så stor ordreindgang, at vores underleverandører haft svært ved af følge med, så vi har været nødt til at opjustere produktionen her i huset, fortæller Lis Muusmann og uddyber:

- Lige nu er det end nødvendighed, men der er bestemt også nogle klare fordele ved at have produktionen her i huset.

Ultralyd-gasmåler
Fordelene ved at producere i nærheden af udviklingsafdelingen er altså klare, og derfor vil Flonidan udvide produktionen på Islandsvej i Horsens – og det endda til et helt særligt formål.

- Vi har en ultralyds-gasmåler på vej og den skal produceres her i huset. Produktionshallen er der allerede, en del af den skal dog blive til kontorer, og så skal der sættes produktionsapparat op i resten af hallen og bygges til, fortæller Lis Muusmann.

I øjeblikket går der syv mand og producerer; hvor mange der efter udvidelsen skal varetage produktionen, kan Lis Muusmann ikke sætte tal på, da en del af det nye anlæg i produktionen bliver et robotanlæg.

Interessante markeder
Når Lis Muusmann fortæller om stor ordreindgang, så er der to markeder, der står for en stor del af bestillingerne.

- Vi har flere af vores produkter i Holland. Men der er også et rigtigt interessant marked i England, siger hun.

Inden Flonidan går i gang med udvidelsen på Islandsvej i Horsens er der lige noget infrastruktur, såsom en motorvejsafkørsel, der skal være på plads. Derfor bliver det nok også først i 2017, at man lægger til på produktionssiden. Imens fortsætter man produktionen af de mange gasmålere, der skal leveres frem mod 2021.

- Vi er i fuld gang med leverancerne. Vi har allerede rundet et sekscifret antal og kalkulerer med en fordobling for det kommende år, slutter hun.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094