23948sdkhjf

Ewii leverer vindstrøm og Tripl'er til Royal Arena

Energikoncernen Ewii har underskrevet en founding partner-aftale med Københavns kommende multiarena Royal Arena i Ørestad.

Aftalen, der er indgået med driftsselskabet DVE (Danish Venue Enterprise), er flerårig og med aftalen bliver Ewii totalleverandør af bæredygtig energi til Royal Arena, og energileverancen vil bestå af vindstrøm. Endvidere bliver Ewii Royal Arenas sparringspartner omkring optimal energianvendelse og energiledelse.

- Med udgangspunkt i de fysiske rammer, vi har fået fra bygherren, er det en indiskutabel forpligtelse at forsøge at drive Royal Arena med behørig respekt for miljøet. Derfor vil vi sammen med Ewii fra dag 1 jagte indsigt og løsninger, der nedbringer vores energiforbrug, ligesom vi naturligvis kun køber grøn vindmøllestrøm fra Ewii, siger Dan Hammer, adm . direktør i Royal Arena.

Ewiis Founding partner-aftale får virkning fra arenaens åbning, mens Ewiis energilevering til Royal Arena allerede træder i kraft i slutningen af 2016.

Founding partners er omfattende partnerskaber på niveauet lige under hoved- og navnesponsoren i Royal Arena. Royal Arena vil i alt have fem Founding Partners. På nuværende tidspunkt er offentliggjort aftaler med Royal Unibrew, Danske Bank, BC Hospitality Group og Ewii.

To Tripl’er på plads
I forhandlingsprocessen blev Royal Arena opmærksom på flere interessante produkter fra Ewii-koncernen, og der er blandt andet indgået aftale om levering af to Tripl'er til Royal Arena.

- I Ewii glæder vi os til at levere miljørigtig energi og input til en effektiv og stærk energiledelse til Danmarks nye flotte flagskib. Og så er vi naturligvis meget tilfredse med Royal Arena også har vist stor interesse for og har set det store potentiale i Ewiis egenudviklede elkøretøj Tripl, siger Knud Steen Larsen, adm. direktør hos Ewii.

Første spadestik til Royal Arena blev taget i 2013, og den officielle åbning vil være i 1. kvartal 2017. Royal Arena har et areal på 35.000 m2 etagemeter, og forventningen er 60-80 arrangementer og knap en halv million gæster om året. Royal Arena er designet til en topkapacitet på 16.000 tilskuere til koncerter og kan med sin fleksibilitet omdannes til sportsarenaer af enhver art.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094