23948sdkhjf

Danske klimaambitioner skal hæves

Klumme
Lige før sommerferien blev det besluttet, at afgørelsen om PSO-afgiftens fremtid bliver udskudt til efter sommerferien. Det bliver nok en af de store energipolitiske debatter i dette efterår. Midt i agurketiden kom energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (Altinget 18. juli 2016) så med en programerklæring:

- Til efteråret venter nye store opgaver som byrdefordelingen af EU’s klimamål frem mod 2030, olie- og gasstrategien for Nordsøen og en samlende forsyningsstrategi.

De tre temaer er nok ikke bare gas, men gas bliver en vigtig del.

EU's klimamål frem mod 2030
Det er nu foreslået fra EU, at Danmark skal reducere op til 39 procent i ikke-kvotesektorens udslip fra ”boliger, biler og bønder” fra 2005 til 2030. I boligsektoren bør de sidste oliefyr erstattes med varmepumper, men også den naturgasbaserede opvarmning skal afvikles over en årrække. En del kan overtages af fjernvarmeforsyningen, men for at dét skal blive en klimasucces, er det vigtigt at få gjort noget ved energiafgifterne, så det bliver billigst muligt. Det kan vi gøre ved at bygge de samfundsøkonomisk optimale varmepumper frem for de samfundsøkonomisk dyrere (men pt. selskabsøkonomisk billigere) biomasseanlæg.

Bilerne og resten af transportsektoren er stort set det eneste sted, der stadig bruges olie i større omfang. For at mindske disse udslip skal benzin og diesel udfases. Eltog og Klimarådets anbefalinger om en million elbiler i 2030 er vigtige bidrag. Brint produceret af VE-strøm bør være et andet bidrag. På kort sigt er der dog også behov for flydende biobrændsler, og måske biogas. Både metan og flydende brændsler som metanol kan både laves af biomasse og af brint fra VE-strøm + CO2 (såkaldte elektrofuels), sådan som bl.a. Ingeniørforeningen IDA har beskrevet i sin energivision.

Landbruget kan også være en del af løsningen på klimaproblemet. For eksempel kan man med permanente afgrøder lade planterne opsamle CO2 i muldlaget frem for at nedbryde muldlaget, som det sker ved hyppig pløjning.

Når vi diskuterer indsatsen uden for kvoteområdet, er det vigtigt at huske, at EU's nuværende 2030-mål ikke kan forventes at være tilstrækkelige, hvis vi globalt skal nå målene i Paris-aftalen. Danske politikere bør i 2016 og 2017 lægge deres stemme i EU-systemet på at hæve EU's mål, så vi løfter vores del af at nå Paris-aftalens mål.

Olie- og gasstrategien for Nordsøen
Denne kommende strategi blev annonceret af Klima-, Energi-og Forsyningsministeren, da konsortiet bag Tyra-gasfeltet, hvor Shell er største ejer, meddelte, at de ville lukke feltet, hvis de ikke fik skattelettelser som i Storbritannien i 2015. En Nordsøstrategi bør ikke give skattelettelser til at udvinde den fossile olie og gas, der ødelægger klimaet. Når Paris-aftalen taler om ”net zero emissions by mid century”, bør man stoppe nu med at lede efter nye reserver også i Nordsøen.

En samlende forsyningsstrategi
Den annoncerede samlende forsyningsstrategi må baseres på, at der ikke kommer gas fra Tyra-feltet fra 2018, når nu ejerne har meldt ud, at de vil lukke anlægget på det tidspunkt. Det kan Danmark sagtens håndtere, blandt andet ved at få naturgassen ud af boligopvarmningen som beskrevet ovenfor. En forsyningsstrategi kan også forholde sig til tarifferne i elsystemet, så de giver forbrugerne bedre incitamenter til at købe apparater som varmepumper og elbiler, der kan flytte deres elforbrug til de tidspunkter, hvor der er meget billig VE-strøm og kapacitet i distributionsnettet.

Der er således lagt op til et travlt energipolitisk efterår. Og med ovenstående forslag er der potentialer for gode resultater, både for klima, miljø og den danske energisektor.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078