23948sdkhjf

Optur for Siemens’ vind-forretning

Den tyske industrikoncern havde et godt tredje kvartal.
I Siemens’ division Wind Power and Renewables steg omsætningen med 22 procent til 1,722 mia. euro (12,8 mia. kr.). Væksten kommer ifølge Siemens’ regnskab fra både onshore- og offshore-forretningen.

På bundlinjen blev det til et overskud på 143 mio. euro (1,1 mia. kr.), hvilket var 178 procent bedre end i tredje kvartal 2014/2015.

Samtidig kan Siemens glæde sig over en massiv ordreindgang på 2,279 mia. euro (17,0 mia. kr.) i kvartalet. Det var en firedobling fra forrige år og skyldes især en offshore-ordre på 1,4 mia. euro (10,4 mia. kr).

Dermed var vind-divisionen med til at trække hele koncernen op i tredje kvartal. Her steg Siemens’ omsætning med 5 procent til 19,8 mia. euro (147 mia. kr.). Overskuddet på 1,4 mia. euro (10,4 mia. kr.) var på niveau med året før.

- Vi gør gode fremskridt med udrulningen af vores Vision 2020, og i tredje kvartal har vi igen opnået overbevisende resultater, især sammenlignet med markedet, siger Joe Kaeser, president og CEO hos Siemens AG.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.181