23948sdkhjf

Tyskland åbner for støtte til 50 MW solceller i Danmark

Den midlertidige PSO-løsning for 2015 og 2016 betyder, at Tyskland åbner for støtte til, at 50 MW solceller kan placeres i Danmark.
Danmark og Tyskland har underskrevet en samarbejdsaftale, som gør det muligt for begge lande at opfylde deres aftaler med Europa-Kommissionen om en midlertidig løsning på Europa-Kommissionens kritik af de to landes finansiering af udbygningen med vedvarende energi.

Løsningen består i, at begge lande afholder udbud af støtte til solcelleanlæg, hvor alle eller en del af solcelleanlæggene også kan placeres i det andet land. Samtidig vil energien fra anlæggene kunne tælles med i andelen af vedvarende energi i det land, der betaler støtten.

- Aftalen med Tyskland er et vigtigt skridt på vejen til at løse PSO-problemet for 2015 og 2016. Vi vil opnå værdifulde erfaringer med udbudsmodellen, og samtidig vil udbuddene vise, hvor lidt støtte danske solcelleanlæg reelt kan klare sig med. Den markedstest bliver det interessant at følge, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.

Inden udgangen af 2016 vil Danmark og Tyskland afholde hvert sit udbud af støtte til solceller, som er åbent for anlæg i det andet land. Det danske udbud, som også er åbent for anlæg i Tyskland, afholdes af Energistyrelsen, mens det tyske udbud, som også er åbent for anlæg i Danmark, afholdes af det tyske Bundesnetzagentur.

Fra 2017 har regeringen foreslået at løse Europa-Kommissionens kritik af den danske PSO-opkrævning ved at overføre finansieringen af udbygningen med vedvarende energi fra PSO-ordningen til finansloven.

- Der er klare fordele ved at flytte PSO-ordningen til finansloven særligt i forhold til konkurrenceudsatte virksomheder, men også i forhold til den elektrificering, vi ellers er i gang med i det danske samfund, siger Lars Chr. Lilleholt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094