23948sdkhjf

Vinge-leverandør flytter sin produktion til Rudkøbing

Dencam Composite rykker ind i tidligere Vestas-bygninger
Dencam Composite, der er underleverandør til vindmølleindustrien, flytter hele sin produktion fra Nr. Lyndelse til de tidligere Vestas-bygninger i Rudkøbing, skriver Langeland Kommune på sin hjemmeside.

Virksomheden har lejet en væsentlig del af arealet hos Vindmølle Rudkøbing ApS., der har købt hele fabriksområdet af Vestas.

- Når vi flytter, er det primært på grund af de større lokaler, vi får. Vindmøllevingerne bliver nemlig længere og længere. Vi håber, at de fleste af vore 80-90 medarbejdere i Nr. Lyndelse flytter med til Rudkøbing, men også at virksomheden, der vækster i øjeblikket, får brug for flere medarbejdere fra lokalområdet, siger Lui Kastrup, bestyrelsesformand i Dencam Composite på hjemmesiden.

Dencam Composite producerer de forme, man støber vindmøllevinger i - blandt andet for mølleproducenterne Siemens og Vestas.


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095