23948sdkhjf

Anlæg fra Aars sat i drift i Ulbjerg

Maskinfabrikken Reka har udviklet fjernvarmeanlægget.
Maskinfabrikken Reka i Aars havde lørdag en stor finger med i spillet, da man i Ulbjerg i Sydhimmerland indviede et nyt fjernvarmeanlæg til 7 mio. kroner.

Det nye fjernvarmeanlæg i Ulbjerg, som både kan køre på halm, træflis, affaldsprodukter og andre former for biomasse, er nemlig udviklet på maskinfabrikken i Aars, og det var således også Reka-direktør Christian Larsen, der ved indvielsen af det nye kombinationsanlæg fik æren af at trykke på startknappen.

Mange af Ulbjergs 180 fjernvarmeforbrugere og andre interesserede deltog i lørdagens indvielse af anlægget, som bl. a. kommer til at fyre med halm, leveret af Halmselskabet Danmark.

Til gengæld kommer naturgassen fremover kun i anvendelse som reservelast fra det gamle kraftvarmeanlæg.

- Og fjernvarmen i Ulbjerg står dermed godt rustet til fremtiden, lød vurderingen fra en begejstret formand for Ulbjerg Kraftvarmeværk, Per Poulsen.

Samme Per Poulsen blev i øvrigt selv fejret med pæne ord og blomster i forbindelse med lørdagens arrangement. Både han og driftsleder Jens Peter Christensen, begge Ulbjerg, har været med uafbrudt siden Ulbjerg Fjernvarme blev stiftet tilbage i januar 1991.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094