23948sdkhjf

Vestjysk virksomhed slår igennem i Frankrig

To biogasordrer i 2015 banede vejen.
Europamesterskabet i fodbold sætter spot på Frankrig som sportsland. Men danske virksomheder skulle hellere fokusere på fransk handel, mener Dansk Industri.

Hele ni milliarder kroner ekstra kan Danmark eksportere for ifølge DI.

Biogasvirksomheden Combigas fra Hemmet i Vestjylland er brudt igennem på det franske marked. Det skriver DR Midt & Vest.

Sidste år leverede Combigas to biogasanlæg til Bretagne. Ordrerne stod for 25 procent af virksomhedens omsætning.

- Vi ser store muligheder i det franske marked, og de to ordre var afgørende for at få hul på potentialet, siger direktør Klaus Høgh.

At slå igennem har krævet seriøst fokus på Frankrig de seneste tre år.

- Vi har kontakt med mange landmænd dernede, og vi forventer, at vi skal levere anlæg til dem i år, så vores omsætning i Frankrig stiger igen, siger han til DR Midt & Vest.

Ifølge Tonny Danielsen, der er eksportansvarlig hos Væksthus Midtjylland, så kan eksportplanerne dog let gå galt, hvis sælgerne herhjemme ikke taler fransk.

Den barriere måtte Combigas også slås med.

- Sproget har absolut været vores største udfordring. Vores kontakter taler ikke ret meget andet end fransk. Derfor måtte vi ansætte en mand, der har franske relationer og taler sproget, fortæller han til DR Midt & Vest.

Nu vil Klaus Høgh vil gerne bane vejen for producenterne i sit netværk via sine egne kontakter.

- Vi kan se, at der er et marked for danske løsninger. Så vi prøver at hjælpe andre virksomheder med derned, siger Klaus Høgh.

Danske virksomheder eksporterede for knap 30 millarder kroner til Frankrig i 2015.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094