23948sdkhjf

Dong frikendt for ulovlig statsstøtte

Den danske stat gjorde ikke noget ulovligt, da den købte el af Dong Energy, konkluderer EU-Kommissionen.
Der var intet i vejen med den aftale, Dong Energy i 2010 fik med statsejede Energinet.dk, konkluderer EU-Kommissionen.

Flere konkurrenter har ellers klaget over aftalen, hvor Energinet.dk købte reservestrøm fra Dongs kraftværker, men de klager er mandag blevet afvist af EU's konkurrencekontor.

Aftalen gav ikke nogen særlig fordel til Dong, som også er delvist statsejet, fordi den var på markedsvilkår. Det skriver EU-Kommissionen, der har undersøgt sagen siden 2013.

- Kommissionen fandt, at Energinet.dk sikrede sig en konkurrencedygtig pris, lyder begrundelsen blandt andet.

Den femårige aftale gik ud på, at Dong fra 2011 til og med 2015 skulle levere strøm til elnettet i det østlige Danmark, når der var behov for det.

En række jyske konkurrenter klagede blandt andet over, at der blev indgået den eneaftale uden et offentligt udbud.

Kilde: /Ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078