23948sdkhjf

De nominerede til Elforsk-prisen er ....

Tre projekter er nominerede til Elforsk-prisen 2016, der overækkes af kronprins Frederik på Energiens Topmøde i juni-måned.
På Energiens Topmøde den 9. juni hædrer Dansk Energi med Elforsk Prisen 2016 et udviklingsprojekt, der kan skabe nye energibesparelser i erhvervslivet eller den offentlige sektor.

Tre projekter er nomineret, men kun det ene får overrakt prisen af H.K.H. Kronprins Frederik.

- Alle tre projekter fortjener skulderklap. Fælles for dem er, at deltagerne har lagt sig i selen for at finde nye løsninger, der kan anvendes i den virkelige verden og skabe energibesparelser, siger forskningskoordinator Jørn Borup Jensen fra Dansk Energis Elforsk-program.

Jørn Borup Jensen sidder i den jury, der har valgt de tre nominerede projekter ud af en bruttoliste med 18 egnede kandidater.

- Det har været svært at vælge, men vinderen af Elforsk-pPrisen 2016 drejer sig enten om at skabe effektive teknologi til produktion fx af mælkepulver og kaffe, styring af lys i erhvervslivet ved hjælp af kameraer eller smart ventilation på operationstuer på sygehuse, siger Jørn Borup Jensen.

De tre nominerede projekter er:

STEAMREG: Produktion af mælkepulver og kaffe med lavere elforbrug
En projektgruppe under ledelse af Cotes A/S har udviklet og testet en ny og patentansøgt teknologi, der mindsker energiregningen til affugtning især i fødevareindustrien. Den nyudviklede maskine f.eks. til producenter af mælkepulver er eldrevet og meget energieffektiv, da den genanvender dampen i processen. Hermed fortrænger den også brugen af fossilt brændsel.

Bag projektet står udstyrsproducenterne Cotes A/S og DryingMate A/S samt DTU og Teknologisk Institut, der bidrager med grundlæggende forskning og udvikling.

Kamerabaseret styring af lys i bygninger
En projektgruppe under ledelse af Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) har lavet en prototype på kamerabaseret lysstyring. Løsningen mindsker energiforbruget til belysning på en enkel og billig måde. Samtidig giver den svar på, hvordan ændringshastighederne af lysniveauet ved reguleringen påvirker lyskomforten i lokalet. Ændringen sker ved at betragte lokalet som en helhed mod normalt som zoneopdelt.

Bag projektet står SBi sammen med Insti¬tut for Arkitektur og Medialogi Aalborg Uni-versitet og Servodan A/S, der udvikler og producerer intelligent lysstyring.

OP Vent: Energieffektiv ventilation på operationsstuer
To overlæger på Odense Universitetshospital har sammen med en række partnere påvist betydelige muligheder for at anvende energioptimeret ventilationsanlæg på sygehusenes operationsstuer. Det kan give sygehusenes ejere, regionerne, betydelige økonomiske gevinster på deres elregninger og renere luft på operationsstuerne.

Udover Odense Universitetshospital deltager Fournais Energi ApS, CLEAN, JRV A/S, Sygehus Sønderjylland Sønderborg og Syddansk Sundhedsinnovation i projektet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

2.391