23948sdkhjf

Dansk pensionselskab investerer milliarder i engelsk vand

Det er den største enkeltinvestering for pensionsselskabet, der investerer 1,1 mia. kr. i Englands 7. største vandselskab Southern Water.
Det er en af de største enkeltinvesteringer i Industriens Pensions historie.

Med en investering på over en milliard kroner i Englands 7. største vandselskab Southern Water kan medlemmerne nu se frem til, at deres pensioner vokser, i takt med der leveres rent drikkevand til over to mio. mennesker.

- Det er en meget interessant investering, der kun i lille grad er eksponeret over for markedsudsving og har lav risiko. Derfor vil den kunne generere et langsigtet og stabilt afkast til medlemmerne i Industriens Pension, siger Jan Østergaard, chef for unoterede investeringer i Industriens Pension.

535 mio. liter drikkevand om dagen
Southern Water er det 7. største vandselskab i England og forsyner 2,4 mio. mennesker med rent drikkevand og renser spildevand for 4,6 mio. mennesker.

Fra i alt 90 vandværker leverer selskabet hver dag 535 mio. liter drikkevand til forbrugerne gennem selskabets 13.800 km vandrør. Hver dag bliver der ligeledes renset 700 mio. liter spildevand, der ankommer til de i alt 368 rensningsanlæg via selskabets kloaknet på i alt 39.600 km. Den engelske vandsektor blev privatiseret i 1989 og består i dag af 18 privatejede vandselskaber.

Investeringer i infrastruktur for 14 mia. kr.
Med investeringen i Southern Water er Industriens Pensions investeringer i infrastruktur oppe på snart 14 mia. kroner, svarende til ca. 10 pct. af den samlede portefølje. Det omhandler investeringer i bl.a. havvindmølleparker, hospitaler, metrostationer, solcelleanlæg, motorveje, containerterminaler, lufthavne, fibernet, gasrør og skoler.

Som et af de første pensionsselskaber herhjemme foretog Industriens Pension sine første investeringer i infrastruktur tilbage i 2006, og porteføljen har siden leveret et årligt gennemsnitligt afkast på ca. 15 pct. efter fraregning af investeringsomkostninger.

Præstationer som Industriens Pension netop har modtaget en anerkendt international pris for ved IPE Global Real Estate Award.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109