23948sdkhjf

Vestforbrænding etablerer flytbar varmecentral i Vinge

I første omgang installeres en stor varmepumpe, men på sigt kan der komme flere til.
Frederikssund Byråd har i slutningen af april godkendt et projektforslag, der giver mulighed for etablering af en midlertidig, flytbar varmeforsyning i Vinge.

En varmepumpe skal i første omgang opvarme 36 rækkehuse i Deltakvarteret i byudviklingsområdet Vinge ved Frederikssund.

- Vinge bliver et af Danmarks største byområder. Vi er kommet med på første fase, som dækker 36 rækkehuse og 23 emkelthuse, hvoraf rækkehusene har tilslutningspligt, fortæller udviklingschef i energi og distribution hos Vestforbrænding, Ole Holmboe.

Årsagen til at man etablerer en mobil varmepumpe er, at Vestforbrænding ikke kan nå til Vinge med sit fjernvarmenet – endnu.

- Vi ser Vinge som en trædesten til udbredelsen af vores fjernvarmenet, derfor er systemet også forberedt til at udvide til næste fase. Det modulopbygges og udvides – indtil det giver mere mening for os at koble området på vores fjernvarmenet, fortæller Ole Holmboe.

Endnu er området ved Vinge en bar mark dog med lidt veje og træer. Der er dog lagt fjernvarmeledninger ned. Men snart opføres et lille hus til den 200 kW varmepumpe, som i første omgang skal levere varmen til de 35 rækkehuse.

- Nu må vi se om parcellerne også vil være med. Vi holdt et møde for dem den 2. maj, så nu venter vi på tilbagemeldinger, siger Ole Holmboe.

Samlet set investeres 5,4 mio. kroner i projektet, hvoraf Vestforbrænding betaler de 4,1 mio. kr., mens forbrugerne betaler de resterende 1,3 mio. kr.

Den første varme leveres til rækkehusene medio 2017.
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125