Uvished om kraftvarme
Hvad skal der ske med de decentrale kraftvarmeværker i 2019? Grundbeløbet forsvinder, uden kraftvarmebindingen ophæves. Mange fjernvarmeselskaber mangler derfor svar.
Når fjervarmeselskaberne efter 2018 mister kompensationen, har de kun mulighed for at sende regningen videre til fjernvarmekunderne. Grundbeløbet er en del af PSO-midlerne, og når grundbeløbet bortfalder, vil elforbrugerne spare en del af PSO-omkostningen på elregningen.
En analyse fra Tænketanken Grøn Energi viser, at det er omkring 200.000 husstande, der skal betale disse milliardbeløb, som løber op i gennemsnitligt ca. 4.800 kroner årligt pr. husstand. Resultatet er en besparelse for alle elkunder betalt af en ekstra varmeregning til færre husstande.
Grundbeløbet har hele tiden været midlertidig, og selskaberne har derfor vidst, at grundbeløbet ikke fortsatte i det uendelige. For nogle anlæg er der blevet taget foranstaltninger for at bevare fjernvarmeprisen på det niveau, den er i dag, mens andre selskaber har været mere låste af regler.
Bl.a. er der mange steder blevet etableret solvarme og transmissionsledninger til nærtliggende værker. Der er også blevet givet dispensation til 85 selskaber, hovedsageligt såkaldte barmarksværker, så de kan bygge en 1 MW-biomassekedel. Men det er ikke alle decentrale kraftvarmeværker, der har mulighed for at omlægge dele af varmeproduktionen til et billigere brændsel som biomasse pga. kraftvarmekravet. Er det også, hvad samfundet ønsker på lang sigt?
Hvis kraftvarmekravet ophæves, og der gives frit brændselsvalg, ville der i 2015 have været et incitament til at etablere biomasseanlæg, og myndighederne har derfor tøvet med at introducere ændringer. De nye samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger fra Energistyrelsen viser, at prisen på kul og naturgas nu skal indregnes i projektforslag til en omkostning, der ikke længere gør det samfundsøkonomisk fordelagtigt at omlægge varmeproduktionen til biomasse.
Selskabsøkonomisk er det stadig en god ide at omlægge til biomasse, men både samfunds- og selskabsøkonomi skal være positiv, før projekterne må gennemføres. Derfor forsvinder incitamentet til omlægning, så længe projektbekendtgørelsen styrer udviklingen, og myndighederne kan derfor introducere ændringer, uden at det har den store effekt. Allerede nu bliver flere nye biomasseprojekter sat i bero, og dermed bliver den grønne omstilling i fjernvarmen også sat i bero.
Man kan så diskutere om et såkaldt grøn-omstillingsprojekt er mere eller mindre samfundsøkonomisk, bare fordi naturgas-referenceprisen har ændret sig.
Skal samfundet holde hånden under værkerne?
Når grundbeløbet bortfalder, og hvis der sker de varmeprisstigninger, som forudses i dag, vil fjernvarmen nogle steder ikke længere være konkurrencedygtig med individuel opvarmning såsom varmepumper.
Under bygningsreglement 2020 er der strengere krav til f.eks. isolering af et hus, hvis det opvarmes med fjernvarme, end hvis det opvarmes af en individuel forsyning. Etablering af f.eks. solceller bidrager til opfyldelse af bygningsreglementet for huse med individuel forsyning, mens det ikke bidrager i et hus opvarmet med fjernvarme. Denne forskel, synes vi, er diskriminering af fjernvarmen, og hvis der ikke bliver foretaget nogen handling politisk, vil fjernvarmen i de decentrale områder få konkurrencemæssige problemer med den individuelle opvarmning i nybyggerier.
Fjernvarmeselskaberne er endnu mere fastlåste i dag i forhold til at kunne tage foranstaltninger til at holde varmeprisen nede på et konkurrencedygtigt-niveau efter 2018, da naturgasprisen er ændret i beregningsforudsætningerne, hvilket ikke levner dem mange muligheder for at finde alternativer.
Alt i alt kalder forholdene på handling, hvis ikke varmeprisen skal stige for 200.000 husstande i Danmark.
