23948sdkhjf

Energi Fyns overskud halveret

Men ledelsen er særdeles tilfreds med "den positive udvikling"
Selv om Energi Fyn i 2015 oplevede en en halvering af sit overskud, der før skat faldt til 75 millioner kroner mod 152 millioner året før, så er koncernens ledelse særdeles tilfreds med det seneste regnskabsår.

- Den positive udvikling fortsætter i 2015 - ikke kun økonomisk, men også forretningsmæssigt, hvor koncernens fynske fundament er blevet styrket yderligere gennem konsolidering, konstaterer Energi Fyn i en pressemeddelelse.

Med fokus på fortsat konsolidering har Energi Fyn købt og integreret det fynske 60 kV-net i Energi Fyn, ligesom koncernen i slutningen af året indgik aftale med FFV Energi & Miljø i Faaborg om køb af to kommunalt ejede elselskaber - netselskabet FFV El og elhandelsselskabet FFV Energi.

- Vi er med købet af de to FFV-selskaber nået et skridt nærmere vores målsætning om at samle Fyn til et fremtidssikret, forbrugerejet energiselskab, fortæller koncernchef Bent Agerholm og tilføjer, at 14.500 forbrugere i Faaborg og omegn med købet er blevet andelshavere i Energi Fyn, ligesom også 13 medarbejdere har fået Energi Fyn som deres nye arbejdssted.

Ud over købet af FFV El og FFV Energi har Energi Fyn også aftalt at fusionere med de fynske transformerforeninger, som i dag er foreningsandelshavere i Energi Fyn. Hvis fusionerne ikke støder på forhindringer, vil yderligere cirka 12.000 forbrugere blive andelshavere i Energi Fyn. Dermed vil Energi Fyn være ejet af 200.000 fynske andelshavere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078