Lave priser på fossile brændsler stopper grøn omstilling
Klumme: De historisk lave priser på fossile brændsler som olie, kul og naturgas forværrer fjernvarmens konkurrenceevne og bremser den grønne omstilling.
De seneste to år er prisen på naturgas og afgifter nemlig faldet med 25 procent, så selvom de 14 virksomheder i Ølgod samlet kan spare over en halv millioner kroner om året ved at skifte til fjernvarme, er de ikke længere interesserede, for tilbagebetalingsperioden for investeringen bliver nu for lang.
Eksemplet fra Ølgod er bare det seneste, hvor lave priser på fossile brændsler fortrænger mere miljøvenlige teknologier. Energistyrelsen har netop udsendt en opdatering af ”Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet”, hvori gaspriserne er reduceret meget i de kommende år. Det betyder, at fjernvarmeselskaberne nu skal benytte de nye forudsætninger, hvorved de grønne projekter ikke længere er rentable.
Derfor er vi nødt til at gøre noget for at fastholde den grønne omstilling.
Lige nu bremser afgifter for elektrificeringen af fjernvarmen. Der kommer ingen store eldrevne varmepumper i fjernvarmen, så vi kan udnytte overskydende el fra vindmøllerne. Og dobbeltbeskatning hindrer udnyttelse af genbrugsvarme fra industrien, der ellers har et samlet potentiale til at dække mere end varmebehovet i en storby som Aarhus.
I øjeblikket venter energisektoren på tredje år på en afgiftsanalyse, der skal sætte retningen for afgiftsstrukturen på brændsler i energisektoren. Den skulle ifølge energi-, forsynings- og klimaministeren være lige på trapperne.
Og mens politikerne afstår fra at træffe beslutninger, skal fjernvarmeselskaberne beslutte sig.
Det sker i Brande, hvor en afgiftstung og tariframt eldreven varmepumpe fravælges til at udnytte genbrugsvarmen fra kartoffelmelsproduktion hos KMC.
Det bliver i stedet en naturgasmotor, der driver varmepumpen.
Det sker i Sønderborg, hvor det store SmartEnCity-projekt med konvertering af oliefyr til fjernvarme og fjernvarme omstillet til biomasse, solvarme og varmepumper nu er truet af de nye samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger.
Politikerne har satset på, at de fossile brændsler ville stige i pris, og at CO2-kvoteprisen vil stige. Ingen af delene er sket. De reelle miljøomkostninger for f.eks. et kraftværk på kul er omkring 500 kroner pr. ton udledt CO2. Hvis den omkostning blev medregnet, vil meget omstilling til vedvarende energi være konkurrencedygtigt. Udgifterne til PSO-tariffen ville også være langt mindre, hvis elprisen i markedet bar de faktiske omkostninger ved brug af fossile brændsler.
Fjernvarmen rammes ved, at kunderne vælger andre opvarmningsformer, der relativt er billigere. Miljøet lider, når oliefyr fortsætter, og samfundsøkonomien mister grønne investeringer.
Fjernvarmeselskaberne har årlige investeringer på 5-6 milliarder kroner herunder til grøn omstilling og sektoren eksporterer hvert år for cirka 5 mia.kr. Men potentialet er til langt mere, hvilket ikke mindst EU’s nye varme og kølestrategi synliggjorde. Skal vi indfri fjernvarmens store potentiale kræver det imidlertid et opgør med den skæve afgiftsstruktur, der i dag sætter sine spor i selskabernes muligheder for at vælge brændsler. Energipolitisk handling handler derfor også om beskæftigelse og vækst i virksomhederne.
