23948sdkhjf

Dansk Fjernvarme ønsker opgør med afgifter

Der er brug for et opgør med den skov af afgifter og tilskud, der løseligt er udsprunget over de sidste mange årtier. Det siger formand i Dansk Fjernvarme, Uffe Bro, ved organisationens årlige generalforsamling.
- Der er brug for at modernisere tilskuds- og afgiftssystemet, så det bliver synkroniseret med virkeligheden og de klimamæssige ambitioner. Det er først og fremmest de økonomiske incitamenter, der afgør sektorens investeringer, men alt for mange oplagte projekter bliver aldrig til noget.

Sådan sagde Dansk Fjernvarmes formand Uffe Bro ved generalforsamlingen torsdag.

Vi kan ikke vente på Energikommissionen
Ifølge formanden er det forældede modeller til samfundsøkonomiske beregninger,der blokerer for at udvide fjernvarmeområderne. Han peger også på, at det er afgifter og skatter, der får får varmeselskabernes bundlinje til at gå i minus, selvom samfundsøkonomien og klimaregnskabet er i plus.

- Der er brug for stabile, langsigtede og langtidsholdbare investeringsrammer. Det efterspørger både energisektoren og erhvervslivet. Men lige nu er der lang vej frem til sådan et scenarie. Der findes mange udfordringer, som ikke tåler at blive proppet i en syltekrukke – og som heller ikke kan vente på Energikommissionens arbejde, lyder det fra Uffe bro.

Ny teknologi kræver plus i selskabsøkonomien
En af de nye teknologier, der kan være med til at sikre sammenhæng i energisystemet, er varmepumper. Trods mange rapporter og meget debat investeres der ikke i varmepumper i fjernvarmesektoren. Hovedårsagen er, at den el, varmepumperne skal bruge til varmeproduktionen, er belagt med den høje PSO-afgift.

- Ligesom andre nye grønne teknologier har varmepumper brug for at man politisk tilpasser rammevilkårene. Trods politisk ønske om udbredelse af varmepumper, så har samme politikere ikke ladet handling følge ord.

- Varmepumperne kommer ikke ind i fjernvarmesystemerne så længe tariffer, afgifter og PSO langt overstiger selve elprisen. Varmepumperne kommer derfor ikke til at omsætte el fra vindmøller til varme for fjernvarme uden man politisk vedtager en modernisering og lempelse af tariffer og PSO, slutter Uffe Bro.

Dansk Fjernvarmes årlige generalforsamling afholdes på Hotel H.C. Andersen i Odense.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141