23948sdkhjf

Effektivisering af fjernvarmesektoren vil gavne eksporten

Den nye politiske aftale om at effektivisere fjernvarmesektoren kommer også til at styrke eksporten og bydes velkommen af Fjernvarmeindustrien
Aftalen der indebærer en modernisering af det såkaldte hvile-i-sig-selv-princip, vil ifølge energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt betyde, at selskaberne skal producere det samme, bare bedre og billigere. Det vil ”styrke familiernes økonomi og danske virksomheders konkurrenceevne”. En øget opmærksomhed på billigere og bedre drift af fjernvarmeselskaber vil stille krav om nye og innovative metoder og produkter. Dette er helt rigtig set: jo mere innovativ, fleksibel og konkurrencedygtig fjernvarmesektoren er i Danmark, jo stærkere er vi på eksportmarkedet.

Fjernvarmeindustrien mener, at den danske fjernvarmesektor har brug for stabilitet for at kunne investere langsigtet og strategisk og træffe de rette beslutninger, som fastholder den grønne omstilling og innovation i fjernvarmesektoren. I aftalen gøres det klart, at de økonomiske krav til selskaberne skal udmøntes således, at fjernvarmeselskaberne fortsat kan være med til at drive den grønne omstilling. Danmark har stadig en klar grøn profil, og fjernvarmen spiller en central rolle i transformationen til ”grønne byer”. Ifølge Kim Mortensen, direktør hos Dansk Fjernvarme, har fjernvarmeselskaberne længe været en drivende kraft i den grønne omstilling fra fossile brændsler til vedvarende energi, og derfor er det vigtigt, at selskaberne fortsat har råderum til at investere i den grønne omstilling.

Overordnet kan man sige, at de danske virksomheder der beskæftiger sig med fjernvarme, både forsyningsselskaberne, rådgiverne og producenterne, skal have teknologien i orden på hjemmebanen, før de kan ”sælge” det til andre. Eksport kræver gode gennemtestede produkter, og det gælder især for fjernvarmeteknologi, som skal holde i mange år. Det er vi allerede gode til i Danmark, men det kræver langsigtet planlægning og investeringer at fastholde denne styrkeposition.

Fjernkøling er et eksempel på, hvordan det ikke bør foregå. Her er Danmark desværre havnet i kølvandet på andre lande, idet den danske regulering af fjernkølingsområdet stort set gør det umuligt for de danske fjernvarmeselskaber at beskæftige sig med fjernkøling – og de har ellers netop kompetencerne til at udvikle og drive fjernkøling. Dette går ud over den danske eksport af fjernkølingsteknologi, som er et hastig voksende teknologiområde i Mellemøsten, Asien men også i vores nabolande Sverige, Tyskland og Frankrig.

Fjernvarmeindustrien byder som sagt den nye politiske aftale velkommen og ser frem til implementering af aftalen.
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064