23948sdkhjf

Landsby hopper på nærvarme

I landsbyen Hylke ved Skanderborg har man udfaset 20 procent af olieforbruget efter Insero og Best Green har etableret et nærvarme-koncept baseret på varmepumper.
I forbindelse med udbygningen på landsbyskolen i Hylke, valgte Skanderborg Kommune at skifte skolens oliefyr ud med en varmepumpeløsning. Efterfølgende har en række husstande i landsbyen også valgt varmepumpeløsningen - og der kommer hele tiden nye husstande til, fortæller kommunikationsansvarlig hos Insero Martin Bak.

- Det er nærmest en hel folkebevægelse, siger han.

Hvor mange husstande det drejer sig om kan han ikke sige men det drejer sig om en udfasning af oliefyr på over 20 procent.

- Efter vi installerede en bæredygtig nærvarmeløsning på Hylke Skole, har adskillige husejere valgt at skifte oliefyret ud med nærvarme. Det betyder, at vi efter seks måneder kan konstatere en udfasning på over 20% af oliefyrene i landsbyen, uddyber direktør i Best Green, Simon Bak Kristensen.

Varmeløsningen i Hylke er en del af kommunens aftale med Best Green A/S om ny og energivenlig opvarmning af flere kommunale bygninger.

Indtil nu har landsbyskolen i Hylke opnået en besparelse på over 40.000 kr. på varmeregningen svarende til det gennemsnitlige varmeforbrug i fem helårshuse samt en reduktion på over 40 tons CO2 sammenlignet med tidligere års forbrug.

Nærvarmeløsningen i Hylke betyder at beboerne i landsbyen har mulighed for at få installeret en varmepumpe og via et årligt abonnement købe varmen hos Best Green. På den måde slipper de selv for indkøb, installering og vedligehold af varmepumpen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078