23948sdkhjf

Vanskelig transport venter forude

En møllesektion højere end Hanstholm Fyr skal stå oprejst, når den køres fra Hanstholm Havn til testcentret i Østerild på en specialbygget blokvogn.
Ved middagstid onsdag begynder losningen af delene til endnu en mølle til Østerild i Hanstholm.

Det er sket seks gange før, men denne gang er det transporten af en enkelt sektion fra havnen til testcentret i Østerild, der bliver den største udfordring.

Den nederste sektion i tårnet til den 6 MW GE Alstrom-mølle, som selskabet EDF Energies Nouvelles skal teste i Østerild, er tæt ved 30 meter høj. Til sammenligning har fyret i Hanstholm en højde på 23 meter.

Mens alle de øvrige tårnsektioner, som tidligere er transporteret fra havnen til testcentret har ligget ned under transporten, skal denne tårnsektion stå oprejst på en specialbygget blokvogn under transporten til Østerild.

Torsdag begynder transporten af møllekomponenter fra havnen til testcentret, blandt dem den cirka 400 tons tunge nacelle, men først på tirsdag, 29. marts, kommer den stående tårnsektion ud at køre.

I følge informationer fra Midt- og Vestjyllands politi er turen fra Hanstholm til Østerild beregnet til at vre i9 timer og 45 minutter. Gennemsnitsfarten er på seks kilometer i timen, når transporten ruller.

Transporten udføres af et professionelt firma, men for en sikkerheds skyld anbefaler politiet beboerne langs ruten til midlertidigt at forlede deres huse, mens tårnsektionen kører forbi.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063