Lavvande i kassen bremser bølgeenergien i Danmark
En håndfuld bølgeenergianlæg skal over de kommende år stå deres egentlige styrkeprøve i fuldskala i havet ud for de danske kyster. De har været mange år og mange millioner kroner under vejs, men er stadig ikke helt i mål. Risikovillig kapital glimrer ved sit fravær – de offentlige puljer er skåret ned, investorerne påholdende, og udviklerne frustrerede.
Af - Vi er længere, end vi nogen sinde har været før, men der er stadigvæk langt igen, før man har noget, der er egentlig kommerciel industri, men der sker da hele tiden noget, siger professor Jens Peter Kofoed fra AAU’s afdeling for bølgeenergi på Sohngårdsholmsvej i Aalborg, hvor han i årevis har testet og vurderet massevis - mere eller mindre - geniale eksempler på bølgeenergianlæg.
Den største udfordring
Over årene har især to ting givet mangt en udvikler søvnløse nætter: Forankringen af anlægget og maskinens effekt, det vil sige maskinens evne til at hente energi ud af bølgerne.
Efter mange timer i testlaboratoriet på AAU, ved udviklingsbordet og i test på bølgen blå, er de to problemstillinger reduceret, og udgør ikke længere nogen synderlig hæmsko for udviklingen. I dag er det et andet sted skoen trykker.
- Det, der bremser branchen, er adgangen til risikovillig kapital. At gå fra en idé til et kommercialiserbart produkt i offshore-markedet. Det kræver rigtig mange penge og rigtig mange risikovillige investorer eller en stor bunke offentlige kroner, siger Anders Køhler fra Floating Power Plant, et af de danske anlæg der er tæt på fuldskala og en kommercialisering.
En opfattelse han deler med både formand for det danske testcenter for Bølgeenergi Kim Nielsen og Jens Peter Kofoed, der begge understreger, at den økonomiske udfordring ikke ser ud til at blive mindre for de danske udviklere.
Lukket land
De offentlige forskningspuljer EUDP og ForskEL har længe været hovedindtægtskilden for bølgeenergiudviklerne, og selvom man i kampen mod andre up-coming-teknologier ofte har mødt et nej på sin vej, så har man trods alt altid kunnet hente lidt der.
Men det ser nu ud til at ændre sig: EUDP er skåret kraftigt ned fra politisk side af, mens ForskEL har redefineret deres mål og ikke længere giver støtte til produktudvikling.
- EUDP er formelt stadig en mulighed, men da puljen er mere end halveret, og der ikke, som i 2014-2015 er dedikerede midler til bølgeenergi, forventes det at blive langt sværere end tidligere, siger Jens Peter Kofoed og uddyber:
- Samtidig betyder ændringen hos f.eks. ForskEL at jo tættere på kommercialisering man kommer, jo mindre procentvis offentlig støtte kan man opnå. For bølgeenergiudviklerne betyder det, at når de kommer til afprøvning i større skala til havs, så skal der en anselig portion private midler til - og selv på dette tidspunkt er den resterende udviklingsperiode, før man står med et kommercielt produkt, stadig meget lang, ikke mindst set med typiske investor briller.
Investor-madding
Og netop det at få en investor til bide på krogen handler om at have den rigtige madding. Hos Kurt Due Rasmussen, der står bag anlægget Leancon, der lige har testet fem måneder i Nissum Bredning, er de lave afregningspriser på strømmen fra anlæggene ikke lige frem det mest tillokkende argument.
- Afregningspriserne til strømmen i prækommercialiseringsfasen kunne være bedre. Det ville være nemmere at tiltrække investorer med en forretningsplan, men når der reelt set ikke er afregningspriser, så er det meget besværligt at lave en god forretningsplan, siger Kurt Due Rasmussen.
Jens Peter Kofoed vil hellere fokusere på bølgeenergianlæggets effekt, Power Take Off-systemet og anlæggets evne til at hive strøm ud af bølgerne, som tungtvejende argumenter i investorjagten.
- Rent teknisk, så har vi nogle rigtig stærke koncepter. Men noget af det der især efterspørges fra alle sider, er nogen, der er villige til at fortælle, hvad de rent faktisk har målt fra produktionen af deres anlæg, siger Jens Peter Kofoed.
Og årsagen til at ingen anlæg, med undtagelse af et, endnu har haft mod på at fremlægge de tal, kan han kun gisne om, men et forsigtigt gæt lyder:
- Man kunne jo godt få den mistanke, at det ikke helt stod mål med det, som man har lovet.
Artiklen er en del af temaet Bølgeenergi.
