23948sdkhjf

Nye, polske love kan ramme Vestas hårdt

Milliardmarked er i fare for vindmølleproducenten
Ny lovgivning i Polen kan gå hårdt ud over Vestas, som ellers har bidt sig godt fast på det polske marked. Der er tale om lovforslag, som - hvis de bliver vedtaget - ifølge den europæiske vindmølleforening, EWEA, vil komplicere godkendelsesprocesser og begrænse mulighederne for opsætning af nye vindmøller, skriver business.dk.

Blandt forslagene er, at distancen til beboelse, bygninger og naturreserver skal være på minimum 10 gange den totale højde på en vindmølle.

Ifølge EWEA er den gennemsnitlige højde på en vindmølle op til toppen af vingespidsen på mellem 140 og 160 meter. Lovgivningen vil således betyde, at de mest moderne vindmøller skal placeres mindst 1,5 kilometer fra en hvilken som helst beboelseszone eller beskyttet naturområde.

- Det fremsatte lovforslag er dybt bekymrende. Det vil binde nye projekter i bureaukratiet og gøre livet svært for eksisterende møller, der ikke lever op til de lovgivningsmæssige krav, siger EWEA-direktør Giles Dickson ifølge business.dk.
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125