Lav el-pris gør det billigere at være el-forbruger
Debatten om PSO-afgiften er ved at miste jordforbindelsen, mener Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien.
Af El-forbrugerne havde ved indgåelsen af energiaftalen udsigt til en samlet femårig regning for el-pris plus PSO på ca. 100 mia. kr. for perioden 2016-2020. Denne regning ser nu ud til at falde til ca. 70 mia. kr., viser beregninger fra Vindmølleindustrien. El-forbrugerne slipper altså samlet set ca. 30 mia. kr. billigere end forventet i 2012.
- Inden ministeren går i selvsving over et stort milliardbeløb, bør man gøre sig den ulejlighed at sætte tallet lidt i relief. Mens PSO’en for perioden frem til 2020 er steget med ca. 16 mia. kr. i forhold til forventningerne i 2012, er el-prisen faldet med ca. 42 mia. kr. El-forbrugerne kan altså se frem til en lavere regning, end de havde udsigt til ved indgåelsen af energiaftalen, siger adm. direktør i Vindmølleindustrien Jan Hylleberg.
- Det er dagens glædelige nyhed, da det er billigere at være el-forbruger og ikke dyrere, siger Jan Hylleberg, der bakkes op af Asbjørn Bjerre, direktør i Danmarks Vindmølleforening.
El-prisen og PSO’ens modsatrettede bevægelser skyldes, at mange typer vedvarende energi modtager en garanteret afregning i en begrænset årrække. Dermed udgør det
PSO-finansierede tilskud forskellen mellem el-prisen og den garanterede pris. Det betyder, at når elprisen falder, som vi har set de seneste år, så stiger PSO’en.
- Det er ikke meningsfyldt at tale om en PSO budgetoverskridelse, sådan som energi-, forsynings- og klimaministeren gør det i dag, da energiaftaleteksten slet ikke siger noget om de samlede PSO-omkostninger. Den siger alene noget om de forventede ekstra PSO-omkostninger, som følger af aftalens nye initiativer. Der er og bør ikke være et budget for PSO-omkostningerne, da de nødvendigvis vil svinge med el-prisen, da det er sådan, tilskudsordningerne er skruet sammen, fastslår Jan Hylleberg.
Billig forurening giver høj PSO
At el-prisen er faldet betydeligt skyldes især de lave kul- og CO2-kvotepriser. Den globale afmatning i efterspørgslen på kul og det forhold, at EU-landene ikke har kunnet enes om at sætte en pris på klimaforurening, har fået el-prisen til at falde og følgeligt PSO’en til at stige i forhold til det forventede ved energiaftalens indgåelse.
- Når forurenerne ikke betaler via CO2-prisen, bliver det forbrugerne, der må betale højere tilskud over PSO’en. Hvis vi droppede omstillingen til vedvarende energi og skiftede tilbage til kul, ville el-forbrugerne i teorien kunne få reduceret deres PSO-regning, men det hører jeg trods alt ikke nogen ansvarlige politikere ytre ønske om, siger Asbjørn Bjerre.
Langt hovedparten af PSO-omkostningerne frem mod 2025 er ”bundne tilskud” til vedvarende energianlæg, der allerede er etableret.
- For PSO-omkostningerne gælder det ligesom med de årlige finanslove, at det kun er mindre hjørner af det samlede ”budget”, som politikerne kan skrue på i form af de fremadrette tilskudsordninger. Netop de fremadrettede ordninger ved ministeren, at branchen gerne går i dialog om. Men vi forventer naturligvis, at politikerne står ved de tilsagn om PSO-tilskud, som energisektoren og industrien har investeret i tillid til, og som er med til at bevare det vigtige hjemmemarked og udstillingsvindue for blandt andet den danske vindindustri med dens 30.000 jobs, siger Jan Hylleberg, og sender sammen med Asbjørn Bjerre følgende appel til energi- forsynings- og klimaministeren.
- Vi vil gerne appellere til, at ministeren i stedet for at kravle op i et PSO-træ, til skade for investorsikkerheden i den energisektor han er sat i verden for at repræsentere, glæder sig over, at forbrugere og virksomheder i dag kan se frem til en langt lavere el-regning end ventet i 2012. Samtidig appellerer vi til, at ministeren sætter sig i spidsen for fremadrettet at sikre en omkostningseffektiv grøn omstilling. Her peger analyser på elektrificerings- og vindvejen som den mest omkostningseffektive vej, siger Asbjørn Bjerre og Jan Hylleberg.
Fremtidig politik skal have to ben
De peger på, at en succesfuld og omkostningseffektiv grøn omstilling bør gå på to ben. For det første en stabil udbygning med vedvarende energi, som giver industrien den investorsikkerhed og sigtbarhed frem mod 2030, som er nødvendig for at reducere tilskudsbehovet. For det andet en modernisering af energiafgifterne, så de stimulerer nyttiggørelse af den grønne el, ved at varme- og transportsektorerne opkobles til – frem for afkobles fra – Nordeuropas grønne vindkraftværk. Dertil kommer et bedre sammenhængende europæisk el-marked med flere og forstærkede kabler til f.eks. Tyskland, Holland og Storbritannien.
Det handler om arbejdspladser og international troværdighed
- Selvfølgelig skal der findes en løsning på PSO-dialogen med EU-Kommissionen og en løsning, der tager højde for, at særligt energitunge virksomheder i dag har en konkret udfordring. Men jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at ministeren vil beskære PSO’en ved at sløjfe de initiativer, som et bredt flertal i Folketinget står bag. Man skal huske, at de stabile langsigtede rammer, som Folketinget har fastlagt, og som industrien investerer i tillid til, er hele forudsætningen for en omkostningseffektiv grøn omstilling, siger Asbjørn Bjerre.
- I forhold til spørgsmålet om konkurrenceevne anerkender jeg, at en gruppe af energiintensive virksomheder kan være udfordret af PSO’en, men det bør man adressere målrettet, som man også gjorde med vækstaftalen i 2014 frem for at stirre sig blind på ideen om at køre en grønthøster over den samlede PSO. Før man går i selvsving og begynder at så tvivl om initiativerne i energiaftalen med de tusindvis af tilhørende arbejdspladser, bør man stoppe op og stille spørgsmålet, hvor stort det reelle PSO-problem er sammenholdt med de arbejdspladser, som energiaftalen sikrer og den betydelige internationale miskredit, Danmark ender i, hvis man løber fra de afgivne løfter, slutter Jan Hylleberg.
