23948sdkhjf

Investering i biomasse eller lukning?

Der var to punkter på dagsordenen hos Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk: Investering i biomasseværk eller en lukning af kraftvarmeværket. 100 andelshavere var ikke i tvivl.
Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarme har i netop afholdt ekstraordinær generalforsamling. Der var to punkter på dagsordenen:

- Investering i biomasse anlæg eller lukning af værket

Værket, der har til huse i Randers Kommune, har 154 andelshavere og 192 forbrugere. Af de 154 andelshavere var 142 mødt op til den ekstraordinære generalforsamling for at afgive deres stemme.

Resultatet på afstemningen om investering i et biomasseanlæg blev 100 nej-stemmer og 42 ja-stemmer; resultatet af afstemningen om en lukning af værket blev 100 ja-stemmer og 41 nej-stemmer.

Op til kommunen
Dermed er dagene talte for produktionen på barmarksværket Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk. Det er nu op til Randers Kommune at overholde deres løfte om, at de vil følge den vej som forbrugerne ønsker. Altså en lukning. Og det tror formand for kraftvarmeværket Jane Kløve Boje ikke bliver et problem.

- Kommunen har hele vejen igennem sagt, at de vil følge den beslutning som flertallet af andelshaverne træffer, og med over 2/3 flertal for at værket skal lukke, vil det næsten være politisk selvmord at gå imod den beslutning, siger hun og uddyber:

- Men hvis De siger nej, tror jeg værket vil lukke alligevel, idet det kun er 42 forbrugere der ønsker det skal fortsætte, og det er ganske enkelt ikke nok til at drive et rentabelt værk uden at varmepriserne når skyhøje tal.

Værket har aktuelt et ledningstab på 69%, så miljømæssigt giver en lukning af værket ligeledes en kæmpe gevinst for Randers Kommune.

Alternative kilder
Selvom værket i dag har 192 forbrugere og 154 andelsehavere har 35 allerede valgt værket fra og indkøbt deres egen energikilde. En fremgangsmåde som de resterende forbrugere nu skal gøre efter.

- Nu skal hver enkelt husstand ud og investere i deres egen varmekilde. Enkelte steder i Uggelhuse kan de med fordel købe et anlæg i fællesskab, det drejer sig for eksempel om de 8 boliger på "købmandsgrunden" samt Randers boligs lejeboliger på koglevej. Men det er helt op til hver enkelt at vælge det som passer bedst til deres hus, fortæller Jane Kløve Boje.

Biomasse aldrig rentabelt
I modsætning til en lukning havde bestyrelsen hos kraftvarmeværket sat punktet investering i biomasse på dagsordenen. Men det blev stemt ned af et overvældende flertal.
Det ville heller ikke have været en optimal løsning for værket.

- Nej, biomasse er ikke en rentabel løsning for os, idet vores gæld er for stor, tilføj yderligere gæld og det vil ikke hjælpe på prisen de første 10-15 år. Derudover kommer at mange allerede har valgt værket fra, og installeret deres egen varmekilde, fortæller Jane Kløve Boje og uddyber:

- Vi har et ledningstab på 69 % som ikke forsvinder. Det skyldes til dels at folk ikke aftager nok varme. Dels at da værket blev bygget, blev det bygget for at producere strøm, men den forudsætning ændrede sig allerede efter 2 år, hvor tilskuddet til strømproduktion blev fjernet. Der har desuden aldrig været nok forbrugere tilsluttet fra starten af, og derfor har det aldrig kunnet tilbyde fordelagtige priser.



Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125