23948sdkhjf

Dongs kraftværksdivision får ny kommerciel direktør

Det bliver en garvet Dong-mand, der sætter sig i den kommercielle direktørstol for Dong Energys bioenergi- og kraftværksdivision.
43 årige Anders Christian Nordstrøm fra Vejle er netop tiltrådt stillingen som ny kommerciel direktør for Dong Energys bioenergi- og kraftværksdivision.

Han udnævnes som Vice President og får titlen CCO og bliver en del af ledelsen i Bioenergy & Thermal Power divisonen hos Dong Energy, der også består af en koncerndirektør samt en COO og CFO.

Anders Christian Nordstrøm begyndte sin Dong-karriere i 2006. Her kom han kom fra en stilling som udviklingsingeniør i Danisco til en stilling hos Dong, hvor han skulle hjælpe selskabet med at reducere CO2-udledningen.

Senere blev han salgschef for varmeproduktionen i Dong Energy og fik dermed sit første lederjob. Og nu er han altså blevet udnævnt som Vice President og skal stå i spidsen for den kommercielle del af Dong Energys bionergi- og kraftværksdivision - også kaldet Bioenergy & Thermal Power.

Her bliver han ansvarlig for bundlinjen i Bioenergy & Thermal Power, da hans afdeling, som hedder Power Commercial, har ansvar for styring og optimering af forretningsenheden, det vil sige indgåelse af kontrakter, optimering af forretningen, planlægning af projekter samt udvikling af nye forretningsmuligheder.

Anders Christian Nordstrøm er uddannet kemiingeniør fra Danmark Tekniske Universitet (DTU), og har undervejs taget en HD i Organisation. Han har desuden gennemgået Dong Energys interne talentprogrammer.

Anders Christian Nordstrøm er født og opvokset i København, men flyttede til Vejle i 1997. Her bor han i dag sammen med sin kone og to børn.

Anders Christian Nordstrøm vil arbejde med udgangspunkt i Dong Energys kontor i Skærbæk ved Fredericia.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109