Biogas Taskforce: Gyllen skal hurtigere ud af stalden og ind i tanken
Efter to års undersøgelser af 16 danske biogasanlæg har Biogas Taskforce identificeret fire områder, hvor en opgradering kan optimere biogasproduktionen.
Af Projektet viser, at der ikke er én rigtig måde at drive et biogasanlæg på, og de danske biogasanlæg er meget forskellige. Blandt de deltagende anlæg er mange drevet stabilt af dygtige driftsledere, andre er nye anlæg mens flere af anlæggene er gamle anlæg, der kører på tyvende år.
Biogas Taskforces fremgangsmåde i forbindelse med afdækningen af effektiviteten i biogasproduktionen i Danmark har dog været helt ens uanset anlæggets størrelse og fødselsår.
- Vi har lavet en dataopsamling fra alle anlæggene, så der kan laves en benchmarking i forhold til produktivitet. Vi har udtaget prøver fra alle anlægs reaktorer og målt på restgaspotentialet, fortæller medlem af taskforcen Henrik B. Møller fa Aarhus Universitet.
Fire forhold til forbedring
Arbejdet med de 16 anlæg har resulteret i rapporten ”Udvikling og effektivisering af biogasproduktionen i Danmark og identifikationen af fire forhold, der skal fokuseres på, hvis biogasproduktionen skal optimeres.
- Øget opholdstid og reaktorkapacitet. For flere anlæg er der et økonomisk potentiale i at øge reaktorkapaciteten og dermed biomassernes opholdstid i anlæg. På den måde opnås et højere gasudbytte, og når restgaspotentialet minimeres, forøges biogasanlæggenes klimaeffekt og økonomi
- Dybstrøelse er bedre end majs. Nogle anlæg tilfører energiafgrøder for at øge gasudbyttet, men har man adgang til dybstrøelse kan det være langt bedre for både klima og økonomi.
- Metantab fra fortanken. Nogle anlæg taber metan allerede i fortanken. Det er skidt for både klima og økonomi. Men i mange tilfælde kan produktionen reduceres eller metanen opsamles og nyttiggøres, f.eks. som brændstof til procesvarme.
- Bedre gyllekvalitet og tørstofindhold. Der er økonomisk potentiale i at øge kvaliteten, dvs. tørstofindhold og friskhed af den leverede gylle. Slagtesvinegylle kan tabe 10 – 40 % af gaspotentialet, hvis den ligger 20 dage i stalden. Øget fokus på at få tilført specielt svinegylle hurtigt til biogasanlægget kan øge gyllens værdi og biogasanlæggets økonomi.
Opholdstid & Metantab
Af de fire punkter som taskforcen har identificeret lægger Henrik B. Møller især vægt på to, hvor han mener potentialet for optimering er størst – og gældende for en stor del af anlæggene.
- Det drejer sig om øget opholdstid og reaktorkapacitet. De fleste anlæg i dag, også flere af de nybyggede, har for kort opholdstid i reaktorerne, så vi håber, at de nye anlæg nu har fået et skub til at bygge reaktorerne større, fortæller Henrik B. Møller og tilføjer:
- Vi har bevist i vores rapport at en del metan ofte går tabt, inden det overhovedet kommer ind i reaktoren. Det kan afhjælpes ved at afvende friskere gylle, simpelthen ved at gå ind og fokusere på at få gyllen hurtigere ud af stalden og ind i reaktoren - og derved minimere lagringstid ved både landmand og biogasanlæg. Derudover er vores opfordring, at man ser på opsamling og anvendelse af metanen fra for-tanken, men den proces er straks lidt sværere.
Op til dem selv
Biogas Taskforce har med rapporten afsluttet sit arbejde. Nu er det op til ledelsen hos de enkelte anlæg, hvor der skal sættes ind, og om, der skal sættes ind.
- Vi håber da, at rapporten får betydning for de enkelte anlæg. At de går ind og sammenligner deres anlæg med de anlæg, der er med i rapporten, og vurderer, om der er områder, hvor de kan rykke sig. Måske stiller de sig selv spørgsmålet – ville vi kunne gøre det samme som de bedste anlæg?, fortæller Henrik B. Møller og uddyber:
- De har fået nogle input – den næste fase er op til dem, men vi har gjort det nemt for dem. Jeg har lavet nogle beregninger og kurver, hvor man nemt kan skabe sig et overblik over, hvor der kan sættes ind lige netop på det enkelte anlæg, slutter Henrik B. Møller.
