Fiasko for Dongs affaldssuppe: Den er for beskidt til at genanvende
Plasten stinker for fælt, og fosfor og kvælstof er blandet med tungmetaller og plastblødgørere. Sådan lyder konklusionen på en test af Dong Energys teknologi, som skulle have været vejen til genanvendelse uden affaldssortering i København.
Evalueringen er foretaget af Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune, som i et forsøg har kørt 450 ton affald igennem et pilotanlæg. Her er det blevet blandet med vand og enzymer og opvarmet, som er grundpillen i teknologien.
I forsøget er det lykkedes at producere biogas af affaldet som forventet, men den dumper på det afgørende punkt: Der er nemlig kun i yderst begrænset omfang tale om genanvendelse. Langt hovedparten af affaldet ender alligevel i en forbrændingsovn.
Umuligt at genbruge
For det første har det vist sig umuligt at genbruge restfraktionen efter biogasproduktionen. Normalt, når der produceres biogas af kartoffelskræller og andre madrester, som borgerne har sorteret, køres den sidste fiberrest ud på markerne som gødning. Den går ikke, når alt affald bliver kogt sammen i Dongs affaldssuppe.
Grænseværdierne for blødgørere fra plasten i gødning er nemlig overtrådt i hver fjerde prøve. Samtidig er der også prøver med for høje koncentrationer af tungmetaller, først og fremmest kviksølv. Endelig er der flere prøver, hvor grænseværdierne, også for tjærestoffer, kun lige akkurat er overholdt.
Samlet får det Cowi, som rådgiver Københavns Kommune, til at konkludere, at ‘der er en væsentlig risiko for at fiber-resten fra et fuldskala-anlæg vil overskride grænseværdierne og ikke kan genanvendes på landsbrugsjord’.
- I stedet må det brændes. Samlet set vurderer Teknik- og Miljøforvaltningen, at den miljømæssige risiko er høj, og at Københavns Kommune ikke på nuværende tidspunkt [kan] satse på Renescience som en genanvendelsesløsning for det organiske affald, konkluderer kommunens embedsmænd.
Det er imidlertid et krav, hvis biogassen skal rubriceres som genanvendelse, og dermed står og falder projektets miljøprofil med den forurenede biosuppe.
Gødningsværdien er ikke god nok
Skulle det lykkes at få processen til at producere en ren biofraktion, så er gødningsværdien ifølge landbrugsorganisationernes videncenter, Seges, lav. Endelig er gødningen under alle omstændigheder *no go* på økologiske marker, fordi enzymerne i processen er gensplejsede.
Der er også problemer med at genanvende plasten i Københavnernes affald, hvis ikke det bliver sorteret. Den bløde plast, som udgør 14 procent af affaldet, er helt uegnet til formålet og må helt sikkert brændes af. Det konkluderer sorteringsanlægget Dansk Affald i Vojens, som Københavns Kommune har sendt en prøve fra Dong-anlægget til.
Heller ikke plasten kan bruges
Mere overraskende er det, at der også er problemer med den hårde plast. Den udgør 9 procent af affaldet og er normalt meget velegnet til genanvendelse, hvis den bliver sorteret fra det øvrige affald. Men når den har været en tur i suppen med det øvrige affald, lugter den ganske enkelt for fælt.
Stanken ‘kan udgøre en arbejdsmiljømæssig udfordring og en barriere for afsætning til genanvendelse’, som Københavns Kommune formulerer det. Kun godt halvdelen af den hårde plast kan i praksis genanvendes og kun til lavkvalitetsprodukter.
Dong Energys Senior Director, Anders Nordstrøm, der er ansvarlig for Renescience i Danmark, vil ikke svare på, hvor stort et tilbageslag testen i København udgør.
Men der er vel tale om et tilbageslag?
- I forhold til at vi kiggede frem mod et anlæg, der kunne tage alt affald i København, så er det klart, at der er kommet et skridt mere på, så vi er nødt til at udvikle teknologien yderligere. Sorteringen virker jo fint. Det er et spørgsmål om at løse nogle tekniske udfordringer, siger Anders Nordstrøm og tilføjer:
- Hvis vi vil have en høj grad af genanvendelse i Danmark, så skal vi gøre noget andet, end hvad vi hidtil har gjort.
Anders Nordstrøm er overbevist om, at det vil lykkes at udvikle Renescience, så plasten kan genanvendes. Han ser også mulighed for at få gødningen ud på markerne, men vil ikke gå i detaljer med de teknologiske løsninger endnu.
Anlæg i Manchester
Pilotanlægget i København var Dongs eneste i Danmark, men selskabet har en kontrakt på at bygge et kommercielt anlæg i Manchester til 100.000 ton affald årligt. Et anlæg til alt husholdningsaffald i København skal kunne håndtere ca. 150.000 ton om året.
Anders Nordstrøm fremhæver, at anlægget i Manchester ikke er afhængig af, at restfraktionen kan genanvendes. Det skyldes dels forskellige afregningspriser, dels at Storbritannien i dag deponerer en stor del af sit affald, hvor vi herhjemme brænder det af.
Han understreger desuden, at der er stor forskel på affald i forskellige lande. Derfor er det ikke givet, at et anlæg i København vil virke, selv om det bringes til at virke i Manchester.
Anders Nordstrøm kan ikke oplyse, hvor mange penge Dong har investeret i Renescience, ud over at det er et betydeligt beløb. Han ser teknologien som et logisk skridt på vej væk fra fossile brændsler og over mod bioenergi.
Kilde: Ingeniøren
