23948sdkhjf

Esbjerg bliver servicehavn for havmølleparken Horns Rev 3

Hvide Sande og Esbjerg var begge med i overvejelserne, men det kom i sidste ende til at veje tungest, at Vattenfall Vindkraft i forvejen har en række offshore-aktiviteter i Esbjerg.
Vattenfall har afgjort, at offshore vindmølleparken Horns Rev 3 ud for den jyske vestkyst skal serviceres fra Esbjerg havn.

Vattenfall står for opførelsen og driften af havmølleparken, og synergien ved at vælge Esbjerg er stor, og derfor faldt valget på den i forvejen travle havn. Med i opløbet var også Hvide Sande, som absolut var et interessant bud, siger Bent Johansen, der er driftschef for Vattenfall Vindkrafts havmøller i Danmark, Sverige og Tyskland.

- Vi har brugt god tid til nøje at overveje fordele og ulemper ved de to havne, og Esbjerg er mere et tilvalg end Hvide Sande er et fravalg. Opførelsen af vindmølleparken varer helt frem til 2020, hvorfor Hvide Sande bestemt ikke er udelukket som aktør på længere sigt, siger Bent Johansen.

Driftschefen understreger samtidig, at Esbjerg i forvejen huser Vattenfalls overvågningscenter, der holder øje med over 1000 vindmøller i Europa. Hele forsyningskæden er desuden koncentreret omkring Esbjerg, og derfor er der også noget at spare ved at bruge stedet som servicehavn.

Horns Rev 3 etableres 25-30 kilometer fra land og kommer til at bestå af næsten 50 af de største vindmøller i 8MW-klassen, som tilsammen får en kapacitet på 400 MW, hvilket fra 2020 er nok til at forsyne 400.000 hustande om året med el.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11