23948sdkhjf

Da CTS’en kom på museum

Kunstmuseet Charlottenborg er netop blevet energioptimeret. El-Con har installeret CTS-anlægget mens Kemp & Lauritzen har ombygget den eksisterende varmecentral.
I øjeblikket har Styrelsen for Slotte og Ejendomme kastet sig ud i tre omfattende energiprojekter, heriblandt en energioptimering af kunstmuseet Charlottenborg.

Her har man blandt andet udskiftet varmeanlægget, ombygget den eksisterende varmecentral og installeret CTS.

En-strenget til to-strenget
Varmeanlægget er udskiftet af Christoffersen & Knudsen ApS fra et enstrenget anlæg til et to-strenget anlæg. Samtidig er den eksisterende varmecentral ombygget af Kemp & Lauritzen, mens El-Con A/S har installeret CTS-anlægget.

- Udskiftningen af anlægget har givet en mere præcis og ensartet varmeafgivelse i de enkelte rum. Samtidig er der opnået et mindre energispild. Der er etableret blandesløjfer, så der opnås tilpasning af varme i bygningskompleksets enkelte bygninger og ud fra de enkelte bygningers aktuelle forbrugsmønster, fortæller projektleder Charlotte Nielsen fra Styrelsen for Slotte & Ejendomme.

Varmeanlæggets samlede kapacitet er på ca. 600 kW og vil årligt spare Charlottenborg for ca. 250.000 kWh hvilket svarer til godt 165.000 kr. Investeringen i anlægget beløber sig til 10 mio. kr.

Historisk værdi
Når der energioptimeres i bygninger af særlig høj historisk karakter, så har der, forud for valget af indsatser, været en tæt dialog mellem Kulturstyrelsen og Styrelsen for Slotte og Ejendomme.

- Der har været fokus på en nænsom indpasning i de eksisterende rammer. Varmeanlægget og CTS-systemet er myndighedsgodkendt via Kulturstyrelsen, fortæller Charlotte Nielsen og understreger, at der var flere energioptimerings-muligheder i spil:

- Men enkelte foreslåede indsatser kunne der ikke nås enighed om, og derfor er de ikke inkluderet i projektet.

Udfordringer
Arbejdet med energioptimering af Charlottenborg skrider planmæssigt frem, men der har da været et par udfordringer forbundet med bygningernes karakter.

- I forbindelse med nedtagningen af anlæggene har der specielt været udfordringer med forekomster af asbest, bly og PCP i rørisolering og maling, fortæller Charlotte Nielsen og tilføjer:

- I de rum med særlig høj æstetisk værdi herunder kunstbiblioteket, hvor der er bevaringsværdige fliser på gulvet, og hvor rummet fremstår med unikke overflader, er der fundet løsninger, der ikke kræver flere huller end ved det eksisterende anlæg. Samtidig har man installeret specielle radiatorer, der diskret kan indpasses og opsættes, uden at man ændrer detaljerne i bygningerne.

Udskiftningen af varmeanlægget, optimering af varmecentralen og installering af CTS-anlægget blev påbegyndt medio oktober og forventes at stå færdigt medio februar.

Ud over energioptimeringen på Charlottenborg har Styrelsen for Slotte og Ejndomme energioptimeret Det Kongelige Teater og Herregården Gl. Estrup på Djursland .
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109