23948sdkhjf

Envo Group stopper samarbejdet med Per Aarsleff

Byggeriet af Envo Biogas Tønder drosles derfor ned indtil januar, hvor der fremlægges ny plan for projektet. Ny samarbejdspartner er fundet.
- Den 24. november 2015 er samarbejdet med Per Aarsleff om byggeriet af Biogasanlægget på Midtmosevej 4 i Tønder stoppet.

Det meddeler Envo Group i en pressemeddelelse.

Envo Group A/S har på den baggrund indledt et samarbejde med Sweco A/S om biogasanlæggets færdiggørelse og idriftsættelse i 2016.

Som følge af overgangen fra Per Aarsleff A/S til andre entreprenører, vil der i decembermåned være mindre aktivitet på byggepladsen. Men i januar 2016 fremlægger Envo Group A/S en plan for færdiggørelse af byggeriet.

Arbejdet på pladsen genoptages herefter i fuldt omfang efter indgåelse af nye entrepriseaftaler. Den mindre forsinkelse, hele samarbejdsophøret har forårsaget, vil blive indhentet over byggeperioden med flere ressourcer fra lokalområdet.

Det nye byggekoncept, der etableres for færdiggørelse af Envo Biogas Tønder A/S, vil foruden for dette anlæg blive anvendt til byggeriet for Envo Biogas Aabenraa, hvor der er byggeriopstart i 2016.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093