23948sdkhjf

Thermaflex: Nu skal fjernvarmesektoren erobres

Nyt domicil, et langt større lager og flere medarbejdere skal give Thermaflex den nødvendige ballast til at komme ind på livet af den danske fjernvarmesektor.
Rørsystem-leverandøren Thermaflex, som har været i Danmark siden 2008, flytter i nyt og større domicil og samler nu administration og lager under samme tag. Dette tiltag er for at styrke indsatsen og give den nødvendige rygdækning til at tage yderligere livtag med fjernvarmesektoren og byggebranchen.

Virksomheden har rykket sin administration fra Randers midtby til den nordlige del af Randers, hvor man nu også har placeret sit lager.

- Vi har simpelthen behov for mere plads. Vi ansætter flere folk og så har vi brug for mere lagerplads, fortæller Jan Hønning, salgsdirektør for Thermaflex Nordic, som er bare et af Thermaflex’ 50 salgskontorer verden over.

Afventende fjernvarme
Efter flytningen råder Thermaflex over 300 kvadratmeter kontorfaciliteter samt 500 kvadratmeter lager med mulighed for udvidelse. Og det bliver der ifølge Jan Hønning behov for.

- Vi mærker en stor efterspørgsel på vores produkter. Især fra byggebranchen både her i landet men også i Norge og Sverige, men vi vil også gerne tættere ind på livet af fjernvarmesektoren. Og det er svært her i landet, fortæller han.

Indtil videre har Thermaflex brugt en del år på den mission, men Jan Hønning giver ikke op selvom man er oppe mod store konkurrenter i Danmark.

- Vi skal vokse meget mere, men fjernvarmesektoren er lidt en konservativ branche. De fleste af værkerne skeler til, løsninger man altid har anvendt, eller hvad naboværket gør, så vi brager ikke helt igennem, fortæller Jan Hønning.

Han understreger dog, at man gør alt, hvad man kan, for at oplyse om mulighederne med Thermflex’ produktpalette, og at planen fortsat er, at lægge vejen forbi samtlige danske fjernvarmeværker i 2016.

Byggeriet & Norge
Selvom fjernvarmesektoren i Danmark ikke er sådan at erobre, så er det en ganske anden sag med byggeriet – og det både herhjemme og i Norge. Her modtages Thermaflex’ løsninger med stor interesse.

- I Danmark har vi har lige afsluttet et par store renoveringsopgaver bla. udskiftning af ledningsnet til 85 boliger i Stenløse på Sjælland, samt renovering af 6 bolig blokke i Tranehaven i Brøndby. I indre København leverer vi i øjeblikket rørsystemer til varme og brugsvand til 40 nye boliger på Frederikskaj, som opføres af MT Højgaard, fortæller Jan Hønning og fortsætter:

- I Norge er vi i gang med to store byggeprojekter, hvor vi leverer fjernvarmerørene til henholdsvis 200 og 250 boliger. Netop i Norge blev Thermaflex’ systemløsninger taget i mod med åbne arme. Vores miljørigtige plastrørsystem er ekstremt fleksibelt og kan svejses sammen, så det egner sig godt til ekstreme forhold. Om det er områder med grundvand eller klippegrund gør ingen forskel, forklarer han.

Thermaflex’ rørsystem produceres i Holland og på yderlig fire andre fabrikker rundt om i verden.

Thermaflex’ rørsystem er som et af de eneste i verden Cradle-to-cradle-certificeret.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14