23948sdkhjf

Vestjysk biogaskoncept finder plads i Wales

Kort efter afleveringen af et biogasanlæg i Sydafrika, sender vestjyske Combigas to gårdbiogasanlæg til Wales.
Combigas i Hemmet har succes med sit vestjyske biogaskoncept.

- Vi har i samarbejde med vores partner i England lykkedes med at få ordrer på to gårdbiogasanlæg. Det ene til 12 mio. kroner og det andet til ca. 16 mio. kr., fortæller direktør Klaus Høgh til Energy Supply.

Anlæggene vil kunne producere henholdsvis 200 KWe i timen og 500 KWe i timen.

Vestjysk koncept
Anlæggene udmærker sig ved at være skabt i et samarbejde mellem vestjyske virksomheder.

Landia i Lem leverer pumper og omrør; Assentoft leverer reaktorer og Holtec står for styringen i biogasanlæggene, der nu skal afgasse hos to landmænd i Wales.

- En ret betydelig del af komponenterne kommer fra os. Ideen med det vestjyske koncept var at styrke erhvervslivet i Vestjylland og det er da lykkedes, fortæller Klaus Høgh og understreger, at det ikke bare er i Sydafrika og England, at der er forespørgsler på det vestjyske koncept.

- Vi mærker en stigende efterspørgsel både i Danmark men også fra et land som Frankrig, slutter han.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125