23948sdkhjf

Drone skal spare fjernvarmeværk for en halv million kroner

Det er penge lige ud af vinduet, når der er læk på en vandledning.
Derfor vil Rønde Fjernvarmeværk i den kommende tid sende en drone til vejrs om natten, som skal opdage lækager i de gamle vandledninger.

Dronen har et særligt termografisk kamera, der kan fotografere de steder, hvor der løber varmt vand ud.

Driftsleder Torben Olsen fra fjernvarmeværket forklarer, at værket hvert år mister varmt vand til en halv million kroner, fordi der er huller i ledningerne.

- Dronen kan flyve i 40 meters højde, og der vil den have et rigtig godt overblik, siger han til DR Østjylland.

Dronen skal især finde lækager i de små stikledninger fra hovedledningen ind til folks huse.
Fordelen ved dronen er derfor, at den ikke larmer særlig meget, når den flyver højt oppe i luften, så borgere får ikke ødelagt deres nattesøvn.

- Når man står tæt på den, kan man godt høre den, men oppe i den højde, vi flyver, vil det kun give en svag summen, siger Torben Olsen til DR Østjylland.

Dronen flyver om natten fordi der på det tidspunkt ikke er så meget trafik og heller ikke så mange mennesker på vejene, der kunne blive ramt, hvis dronen skulle falde ned.
Der er dog en ting, der kan snyde den smarte teknologi.

- Hvis der har holdt en bil i en time inden, så vil varmen fra bilens motor være gået ned i jorden. Det betyder, at det lyser helt rødt, der hvor bilen har holdt, siger driftslederen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08