23948sdkhjf

Kvinde i spidsen for Dongs brændselindkøb

43-årige Pia får dermed ansvaret for, at der er brændsel nok til at holde produktionen i gang på Dongs ni kraftværker i Danmark.
Dong Energy er midt i en markant omstilling af sine kraftværker, hvor kul og gas skiftes ud med bæredygtig biomasse som træpiller og flis. Det kræver en også en omstilling af den måde, afdelingen for brændselsindkøb driver sin forretning. Den omstilling har Pia Brinkmann Madsen nu har fået til opgave at gennemføre.

Pia Brinkmann Madsen er blevet chef for Dong Energys brændselsindkøb og får dermed ansvaret for, at der er brændsler nok til at holde gang i produktionen på Dong Energys ni kraftværker i Danmark, der årligt leverer, hvad der svarer til fire millioner husstandes årlige strømforbrug og 660.000 danske hjems varmeforbrug.

I de sidste ti år har Pia Brinkmann Madsen arbejdet i DuPont, tidligere Danisco, hvor hun kommer fra en stilling som Global Contract Manufacturing Leader. Nu er ingredienser altså skiftet ud med brændsler, og Pia Brinkmann Madsen har siden 1. oktober haft sin daglige gang på Dong Energys kontor i Skærbæk.

Pia Brinkmann Madsen har to bachelorgrader fra Aarhus Universitet – en i Business Administration and International Business og en i Business Administration and Supply Chain. Hun er gift og bor i Ry.


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125