23948sdkhjf

De vil opføre Kriegers Flak

Energistyrelsen har prækvalificeret i alt syv selskaber og konsortier til at deltage i udbuddet af Danmarks hidtil største havmøllepark, Kriegers Flak, på i alt 600 MW.
Der bliver kamp om at opføre Danmarks største havmøllepark på 600 MW, der skal ligge ved Kriegers Flak i Østersøen. Af de otte ansøgninger, som Energistyrelsen modtog inden 1. oktober, har styrelsen prækvalificeret syv selskaber og konsortier til at byde på projektet. En ansøger er afvist, da denne ikke opfyldte kriterierne i udbudsbekendtgørelsen.

- Vi står med det højeste antal prækvalificerede tilbudsgivere nogensinde i dansk vindhistorie. Jeg både tror og håber, at den store konkurrence om at vinde Kriegers Flak-udbuddet vil føre til den bedst mulige pris, hvilket vil være til gavn for de danske elforbrugere, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt.

De prækvalificere tilbudsgivere til Kriegers Flak er:
  • Kriegers Flak ApS (ejet af Energie Baden Württemberg AG (EnBW AG))
  • wpd HOFOR Stadtwerke München, Kriegers Flak SPV
  • European Energy Offshore Consortium (ejet af European Energy A/S og Boralex Europe S.A.)
  • Endnu ikke etableret selskab ved Vattenfall Vindkraft A/S.
  • Kriegers Flak Offshore Wind I/S (endnu ikke etableret selskab ved Statoil ASA og E.ON Wind Denmark AB)
  • ScottishPower Renewable Energy Limited
  • DONG Energy Wind Power A/S

- Jeg glæder mig over, at Energistyrelsen med afgørelsen i dag samtidig åbner det danske marked for flere nye aktører, som for første gang vælger at investere i Danmark. Det bekræfter, at Danmark fortsat er et attraktivt investeringsland, når det kommer til grønne investeringer, slutter Lars Christian Lilleholt.

Energistyrelsen gennemfører udbuddet over det næste år. Afgørelsen af vinderen af udbuddet forventes offentliggjort i december 2016.

Artiklen er en del af temaet Kriegers Flak.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078