Regeringen sylter energibesparelser
I finanslovsudspillet fra regeringen er lokal rådgivning vedrørende energibesparelser, sammen med en lang række andre fornuftige energi- og klimatiltag, taget af tapetet. Det kan mildt sagt undre.
Potentialet for at spare på både el og varme i husholdningerne er enormt. Til gengæld udgør husholdningerne en stor og vanskelig målgruppe, som det kræver en større indsats at nå.
Man kunne hænge sit hat på den aftale, som energiselskaberne i forvejen har med staten i form af selskabernes energispareforpligtigelser. Energiselskaberne skal hvert år dokumentere at de har sparet energi ved energiforbrugerne. Derfor betaler simpelthen for den besparelse, som energiforbrugerne opnår. Det motiverer bare ikke mange husejere til at sætte nye initiativer i gang, da de fleste først opdager muligheden, når renoveringen er gennemført. En undersøgelse viser at kun 7% af de energirenoveringer i boliger, som forsyningsselskaberne betaler for, skyldes støtten fra energiselskaberne. Resten ville være gennemført alligevel.
Desuden rådgiver energiselskaberne stort set ikke private – det er for dyrt, påpeger de, og det kan ikke direkte medregnes som energibesparelser. I stedet har de fokus på store og mellemstore virksomheder, hvor der kan hentes mange sparede kilowattimer for en mindre indsats. Men rådgivning til boligejere virker.
To projekter på henholdsvis Bornholm og i Næstved viste, at 50% af boligejerne får udført forbedringer for ca. 100.000 kr, efter de har fået råd fra EnergiTjenesten, som er en uvildig rådgivningsaktør på energispareområdet. Sagen er helt simpelt, at folk ikke går i gang med energirenoveringer af sig selv. De har behov for en hjælpende hånd for at komme i gang.
Energibesparelser betyder også arbejdspladser. Tal fra bl.a. Dansk Byggeri fortæller, at 1 million kroner investeret i energirenoveringer giver 1,86 årsjobs, det vil sige 6 familiers energirenovering a 100.000 kr. skaber 1 årsjob – og dermed skatter og afgifter til både stats- og kommunekassen.
Rådgivningen er stærkt underprioriteret, fordi ingen vil betale for at rådgive en målgruppe, hvor den enkelte kun kan gøre forholdsvist lidt i forhold til det samlede energiforbrug. Men eftersom familier i enfamilieshuse står for 51% af det danske rumvarmeforbrug, kan vi ikke ignorere denne gruppe. Den bedste vej frem er at sikre, at de får gratis tilbud om indledende rådgivning, så barrieren for at komme i gang bliver så lille som mulig. Alternativet er, at vi mister en vigtig målgruppe, som skal med i den grønne omstilling.
