Kan energibesparelser blive for dyre?
Den bedste og billigste kWh er den, som ikke bliver anvendt.
Kim Mortensen, direktør Dansk Fjernvarme. Foto/Dansk Fjernvarme.
Det er snart 10 år siden, den første energispareaftale blev indgået i 2006, en aftale som er blevet justeret flere gange siden, senest i november 2012. Energispareaftalen bygger på en ”frivillig” aftale med fjernvarmesektoren, elsektoren, gassektoren og oliebranchen, som forpligtes til at levere 12,2 PJ energibesparelser, eller 3.400.000 MWh, hvert år frem mod 2020.
Aftalen blev indgået på baggrund af en politisk forventning om en maksimalpris på 443 kr./MWh, men aktuelt handles energibesparelser til omkring 550 kr./MWh. Med uændrede mål betyder det, at den årlige omkostning for energikunderne nu og frem mod 2020 stiger til omkring 2 mia. kr. – penge som hverken er på finansloven eller i øvrigt fremgår af offentlige budgetter.
De 2 mia. kr. svarer til 769 kroner pr. husstand. Det lyder umiddelbart ikke af meget, men det kan dække renterne af et lån på 85.000 kr., og en husholdning kan umiddelbart energirenovere en del for det beløb.
Den nuværende energispareaftale udløber med udgangen af 2015, og en ny aftale skal derfor snart være på plads. Forhandlingerne går meget langsomt, og vi afventer stadig en politisk afklaring. I betragtning af, at der er tale om en aftale vedrørende årlige udgifter på omkring 2 mia. kr. for energiselskabernes kunder, så burde denne sag for længst være øverst på den politiske dagsorden.
Dansk Fjernvarme mener ikke, at et beløb på 2 mia. kr. om året bør håndteres uden for myndighedernes kontrol og ej heller i en frivillig aftale med energiselskaberne. Derfor bør politikerne i stedet lovgive om, hvordan beløbet opkræves, og hvad pengene skal bruges til. Derfor har vi også tilkendegivet, at vi ikke er indstillet på at forlænge gældende aftale eller at indgå en ny aftale - i det mindste ikke uden, at der sker vigtige og nødvendige ændringer. Det er gået for vidt. Fjernvarmeselskaberne kan ikke blive ved med at retfærdiggøre over for forbrugerne, at der skal bruges så mange udgifter på at jagte stadig mere besværlige energibesparelser – som forbrugerne ikke kan se effekten af.
For det første er der prisen. Med en pris på omkring 500 kr./MWh vil fjernvarmekunderne skulle finansiere energibesparelser for 600 mio. kr. i 2015 og frem til 2020, altså en omkostning på omkring 3 mia. kr. Dette skal sammenholdes med, at regeringen samtidig kræver, at fjernvarmeselskaberne skal effektivisere for 0,5 mia. kr. frem mod samme 2020 for at gøre fjernvarmen billigere. Det hænger slet ikke sammen; specielt ikke da fjernvarmeselskaberne kun har begrænsede muligheder for at optimere i eget net og produktion indenfor energispareaftalen.
For det andet er der selve målet. De danske net- og distributionsselskaber skal generere 12,2 PJ energibesparelser årligt til og med 2020. Er det samfundsøkonomisk optimalt at fastholde det høje krav, når energibesparelserne er blevet markant dyrere end forudset? Kommer vi som kunder til at betale alt for meget for sværttilgængelige energibesparelser, når man i stedet kunne omlægge produktionen?
For det tredje er der indholdet. Hvad kan regnes med som energibesparelser? Dansk Fjernvarme mener, at solvarme i fjernvarme skal fastholdes, at varmepumper i fjernvarme skal tilføjes, og at effektiviseringer gennem reduktion af tab i fjernvarmenet skal tælle mere. Disse energibesparelser, som garanterer en faktisk CO2-fortrængning, vil gøre det knap så vanskeligt for fjernvarmeselskaberne at indfri målene. Der skal altså være større sammenhæng mellem, hvem der betaler, og hvem der modtager støtte, så det bliver tydeligt for fjernvarmekunderne, hvorfor de skal betale så meget til energibesparelser. Med investeringer i bedre fjernvarmesystemer vil der uden tvivl blive større accept.
Fra Regeringsgrundlaget 2015 kan man læse følgende: ”Regeringens klima- og energipolitik bygger på grøn realisme. Det betyder, at der skal være sammenhæng mellem målene i energipolitikken og de midler, vi har til rådighed”. Dette princip bør også gælde for den nye energispareaftale.
